Den menneskelige narrehat

Hvad i himlen får tusindvis af pæne mennesker til at te sig tossede hvert år på Skanderborgfestivalen? En psykolog, en terapeut, en livsstilsekspert, en festivalgæst og en festivalformand giver en forklaring.

Kontorchefen, der ifører sig den gamle cowboyjakke og skråler "ååwweiiiooo" hele natten. Sygeplejersken, der skipper børnene af hos bedste og danser moderne i fire dage iført fadøl og smøger. Og så alle nutidens unge, der bare går bananas med gutterne og gutinderne i rå rockrus.

Jamen, hvad sker der?

Hvad får horder af pæne østjyder til at gå antidagligdag på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg år efter år?

Er vi psykisk syge, eller hvad?

»Nej, overhovedet ikke. Det er faktisk meget menneskeligt, og urfolkene gjorde det også i stenalderen,« siger Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet.

I stenalderen tog urfolk på lange vandringer og mødtes om fælles ritualer i huler, som var udsmykket med billeder på væggene, der nærmest blev levende i forskellige lys. Det er rundt regnet 30.000 år siden - men trangen er der stadig hos mennesket.

»Som mennesker har vi et stort socialt behov, og på en festival finder man fællesskabet og euforien - en drøm om paradis langt fra hverdagen. Vi bliver ude af os selv i en anden virkelighed, og det giver ny energi,« siger psykologen.

Nutidens vesterlændinge har et stimulationsbehov som aldrig før, og på en festival er der stimulanser på alle hylder og på flere scener, man kan zappe rundt mellem. Og så er der musikken.

»Musik er meget mere end musik. Det er også et socialt emblem, man kan sætte på sin identitet. Og så kan musik som intet andet spille på følelserne og få jeg'et til at bruse,« siger Henrik Høgh-Olesen, der selv er musikfan og har været på Roskilde og Midtfyns festivalerne flere gange - dog aldrig Skanderborg.

»På en festival skejer vi ud og udjævner klasseforskellene. Så en festival er en gevinst for et samfund som en organiseret og acceptabel oase, hvor man lukker dampen ud. Havde vi ikke festivalerne, ville folk søge euforien i alternative - og måske ulovlige - subkulturer,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Terapeuten: Alt er tilladt

En anden god festivalkender er komiker og terapeut, Finn Nørbygaard. Han mener, at festivalkulturen for mange rummer en personlig selvdestruktion - på den gode måde.

»Vi lever i en hjernekultur, hvor vi er enormt hæmmede. Der er nogle barrierer, som trænger til at blive brudt ned. Derfor har vi så godt af at skeje ud og overskride nogle grænser, og det kan man udmærket bruge en festival til. Her kan man gøre sig fri med stor kreativitet og løssluppenhed, uden at det får konsekvenser,« siger han.

Musik, fællesskab og druk er nemlig ifølge Finn Nørbygaard en perfekt kulisse, når formålet er at gå til yderligheder.

»Mange unge gennemfører optagelsesritualet til den voksne alkoholkultur ved at drikke igennem i dagevis, så de bagefter ikke kan huske, om det var Birthe Kjær eller Big Fat Snake, der sluttede af. Så har de bestået. Men også voksne og mere modne mennesker har behov for at skeje ud. De gør det blot mere sjældent, men så meget vigtigere er det, at de sørger for at få det gjort. De skal finde de små rum, hvor alt er tilladt, og sådan et rum er Danmarks Smukkeste Festival,« siger Finn Nørbygaard.

Livsstil-ekspert: Uragtigt fællesskab

En af dem, der har deltaget i Danmarks Smukkeste Festival adskillige gange, er Gitte Madsen, underholdningsredaktør på TV2 med ansvar for populære programmer som "Vild med dans" og "Scenen er din". Også kendt som livsstilsekspert i tv-programmerne "Kender Du Typen" og "Den 6. Sans".

»De, der tager til festival i Skanderborg, melder sig samtidig ind i en klub, hvor der er nogle helt klare spilleregler for, hvad man skal, hvordan man opfører sig, og hvad man skal have ud af det,« siger hun.

Som tv-menneske beundrer hun festivalens evne til at skabe fællesskab og tradition. Det er lige præcis det, hun selv prøver på hver eneste fredag med "Vild med dans"; at få folk til at se i samme retning.

»Festivalen er et lille vandhul, en lille tryg plet i et komplekst hverdagsliv. Man kan sige, at Skanderborg forer reden mentalt. Og så tror jeg, at minder og traditioner spiller meget ind. Det er jo noget, der livsstilsmæssigt raser på mange fronter; både i moden, i indretningen af vores hjem og i de ting, vi søger i fritiden.«

Gitte Madsen taler om at stemple ud af sin hverdag og ind i sin ungdom. Om nostalgi og om at opsøge et fællesskab, hvor man har ét formål, nemlig at dyrke den danske nationalsport: hygge.

»Det handler om samvær, nærvær og tilstedeværelse. Samtidig er det en måde at springe ud af skabet som campist. Mange af festivaldeltagerne kan ikke drømme om at tage på camping, men i Skanderborg nyder de det frie liv under bøgen,« reflekterer hun.

Det interessante er, at uanset om man kommer alene eller sammen med sin kæreste eller som del af en større vennegruppe, så er man på hold med alle de andre på festivalen.

»De kasser, vi normalt er delt op i, bliver afløst af én stor kasse, der hedder mig og mine venner. Når man drager til Skanderborg, så er man per definition en ven, og ens venner er alle de andre.«

»En af grundene til, at fænomener som Danmarks Smukkeste Festival overhovedet kan overleve, er, at vi søger efter fællesskaber. Der ligger noget meget menneskeligt og uragtigt i det med at opsøge festivaler for at blive en del af et fællesskab med det formål at have det godt,« siger Gitte Madsen.

Hun understøtter sit udsagn ved at pege på de mange festivalgæster, der trofast skriver festivalen ind i timemanageren år efter år, og de tusindvis af frivillige medhjælpere, der løfter og bærer festivalen, heriblandt højt betalte reklamefolk, der er vant til en timeløn på 1.500 kr. På festivalen arbejder de gratis for at være en del af det særlige fællesskab, der er blandt medhjælperne.

»Og så er der lidt trøstespisning over det,« ler Gitte Madsen og bemærker:

»Det er jo, som om, at sommeren bliver lidt længere, hvis man tager til festival i Skanderborg.«

Festivalgæsten: Ingen er sure

Netop stemningen er en af årsagerne til, at Lars Halgreen, indehaver af Datronic-Aps., for nylig bød 20.000 kr. på en auktion for fire dages ophold i en Can Sleep-øldåse på den da for længst udsolgte Danmarks Smukkeste Festival.

»Der sker noget, når man kommer ind på den festival. Der er en helt speciel atmosfære. Det er som om, at alle de sure er blevet hjemme,« siger han.

Han erkender, at 20.000 kr. er et stort beløb, men han mener, at han får meget for pengene.

»Jeg kunne jo også have købt en ferie, men effekten af en ferie er væk i løbet af et par uger. Når jeg har været på Skanderborg-festival, så er jeg påvirket af det længe efter. Man skal ikke tage tingene så alvorligt, og hvis man ser tilværelsen lidt på den måde og omgås andre mennesker, som man gør på festivalen, så er livet lidt sjovere bagefter,« mener Lars Halgreen.

Festivalformand: En overtryksventil

I Skanderborg Festivalklub, der står bag Danmarks Smukkeste Festival, har man naturligvis gjort sig overvejelser om, hvad man sælger ud over musik og bøgetræer.

En grundig analyse viste for nogle år tilbage, at publikum troligt vender tilbage år efter år, fordi de i den festklædte skov finder noget, de ikke finder andre steder - og i hvert fald noget helt fjernt fra folks normale tilværelse. Skanderborg Festivalklub måtte opfinde et nyt ord for at beskrive det, det i virkeligheden handler om - nemlig "antidagligdag".

»Folk køber jo billetten, inden de kender musikprogrammet, så det er ikke musikken, og øl og shawarma kan man få andre steder. Hovedparten af festivaldeltagerne kommer her, fordi her er skabt et farverigt miljø af humør, fest og tossestreger, hvor det er helt okay at iføre sig en narrehat med klokke i enden og i fire dage slippe den indre festabe løs,« fortæller formand Kirsten Hansen.

Festivalen er formentlig for mange den overtryksventil, der - dog efter et par dages mathed - gør det tåleligt og rart at vende tilbage på arbejde, til familien og almindelig hverdag.

»Mennesker eksisterer i nogle roller som ægtefæller, forældre og på deres arbejdsplads. Vi har ikke behov for permanent at træde ud af disse roller, for de giver os en tryghed og en mening med livet, som vi helt basalt har brug for, men en gang om året tillader vi os at fyre festballonen af, og så skal den ikke have for lidt,« fortæller hun.

Under festivalen kommer alle hinanden ved på tværs af alle skel. Direktører hænger ud i baren med lagerdrengen, rig og fattig tisser over kors på herrepissoiret - og når man headbanger sammen til en koncert, spørger ingen til dit cv. Alle er lige, de dyre biler er parkeret på marken langt uden for skoven. Her giver godt humør høj status.

»På festival er man ikke noget i kraft af, hvad man ejer, og hvad man ellers går og laver i sit civile liv. Her er man noget i kraft af, hvad man kan præstere her og nu. Er du markedsleder i fis og ballade, så får du positiv opmærksomhed. Med lidt fantasi og små midler som et par solbriller med blinklys kan man sætte sig selv i scene og få feedback. Man viser, at man åben,« siger Kirsten Hansen.

Positiv kontakt med andre - ofte helt tilfældige mennesker - er formandens bud på, hvad folk får med sig hjem.

»Der er fire mænd, der hvert år står klar uden for porten, når det hele åbner om torsdagen. De går stille og roligt ind og drikker sig en fadøl i den første bar, de møder. Forfra er de klædt i habit, men bagfra er de nøgne. De signalerer, at de er med på noget sjov, kom hen til os og vær med. Som arrangører kan vi jo kun skabe rammerne,« siger formanden og tilføjer:

»Men det er folk selv, der skal lave festen.«

jorgen.rye@jp.dk

henrik.gronvald@jp.dk

lisette.greve@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.