Leder: Sorg og vrede

LIGESÅVEL SOM herboende jøder har lov til at sørge over døde familiemedlemmer og bekendte i Israel, har danske statsborgere med rødder i Libanon ret til at sørge over døde der.

Denne ret benyttede omkring 50 mennesker sig af, da de i onsdags holdt en mindehøjtidelighed på Rådhuspladsen i Århus arrangeret af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Sang, taler og tændte stearinlys markerede sympatien med "det libanesiske folks lidelser", som det blev udtrykt.

Deltagerne var angiveligt danskere med rødder i Libanon plus et par venstrefløjspolitikere, der således endnu engang markerede, hvor deres sympati ligger i konflikten mellem Israel og dets arabiske nabolande.

Det er naturligvis helt i sin orden, at man benytter sig af de grundlovssikrede rettigheder til fredeligt at forsamles i et fælles ærinde. Og sorg bliver sjældent mindre, når den udtrykkes kollektivt.

Det er imidlertid knapt så godt, når noget, der lanceres som en mindehøjtidelighed, kammer over i antijødisk demonstration med antisemitiske under- og overtoner og hyldest til den notoriske terrororganisation Hizbollah, der vel at mærke må holdes ansvarlig for den ulykkelige situation i Libanon lige nu.

Det er ganske enkelt upassende og stødende.

Stilfærdigt kan det påpeges, at Danmarks historisk set støtter staten Israels eksistens og også dens ret til at forsvare sin eksistens. Denne støtte til Mellemøstens eneste demokrati er stadig landets officielle politik, selv om den politiske venstrefløj og et antal meningsdannere konstant gør anslag mod denne politik.

Men så længe fornuften hersker, må det påpeges, at onsdagens demonstrerende og alle andre indvandrere har valgt at bosætte sig i et land, der tilhører den del af den vestlige civilisation, der støtter Israels ret til at eksistere som en stat, jødernes ret til at eksistere som et folk og retten til at forsvare begge dele.

Det betyder ikke, at der ikke kan udøves kritik overfor Israel, og det betyder ikke, at man er enig i alt - langtfra. Men de historisk funderede omstændigheder er, som Jyllands-Posten tidligere har udtrykt det, at vi i Israelsk nuværende overlevelseskamp alle må føle os som israelere.

Andet vil være forræderi mod den fælles civilisation, og det må man forstå også i Århus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.