Der skal fortsat forhandles

Sygefraværet betyder, at Århus Sporveje stadig ikke kan levere den vare, borgerne har krav på.

BUSSELSKABET ER alarmerende dyrt i forhold til alle andre aktører på det danske busmarked. Dette skal ændres, og det er denne proces, der er igangsat.

Busselskabet skal gennemgå store ændringer, en konkurrenceudsættelse venter lige om hjørnet, og man vil undervejs støde ind i en række problemer, og der vil uværgeligt også blive begået fejl i en sådan proces. Vi er i gang med år ét, og der er stadig lang vej i mål.

Sommerplanens forløb kombineret med voldsomt mange sygemeldinger gjorde, at byens borgere ikke fik den vare, de har krav på. Det et dybt beklageligt. Men det skal understreges, at tre ud af fire buschauffører har kørt normalt, - også under de meget vanskelige vilkår.

Forhandlingsforløbet forud for sommerplanen var vanskeliggjort af en faglig voldgift. Den er afgjort til Busselskabets fordel. Men vi venter fortsat på at få kendelsen på skrift. De fremadrettede forhandlinger burde være enklere.

I forbindelse med anlægsarbejder i midtbyen blev sommerferieplanen fremskudt til den 12. juni og er samtidig forlænget til den 23. september.

Den er langt enklere for den enkelte buschauffør at køre og er i hvert fald enklere end sommerplanen. Desværre fortsætter sygemeldingerne, hvorfor vi stadig ikke kan levere den vare borgerne har krav på. Men dog noget bedre end i sommerplanen.

Effektiviseringer

Ikke desto mindre er opgaven der fortsat. Busselskabet skal effektiviseres. Busselskabet har i meget lang tid meldt ud, at effektiviseringerne kommer. Ja faktisk blev det meldt ud allerede i 2003. Det er en kendsgerning, at effektiviseringerne skal gennemføres. Hvis der ikke er enighed mellem ledelsen og medarbejderne i Busselskabet om dette mål, der er udstukket af et massivt byrådsflertal, bliver det besværligt.

I forbindelse med konflikten i slutningen af april blev der etableret et forhandlingsforløb mellem Busselskabet og FOA, med KL og FOA, København som "mæglere". Dette resulterede bl.a. i et forhandlingsreferat af 4. maj vedrørende de fremtidige fælles målsætninger for aftaler for buschauffører.

Dette blevet markedsført som en aftale af FOA, hvor man havde fået alt uden at give noget. Desværre.

Enhver, der har lyst, kan se referatet på Busselskabets hjemmeside, www.busselskabet.dk, og selv vurdere, om der er tale om en fælles målsætning eller hvad. For en ordens skyld skal det nævnes, at det også er KL´s opfattelse, at der er tale om en fælles målsætning.

Konklusionen på dette er, at vi efter sommerferien, sandsynligvis i uge 33 eller 34 genoptager forløbet fra maj måned, således at FOA og Busselskabet sammen med konsulenter fra henholdsvis KL og FOA København kan komme videre med effektiviseringsprocessen.

Der skal således fortsat forhandles. Bl.a. i henhold til den fælles målsætning, men rammen er effektiviseringerne.

Samtidig skal sygefraværet ned, sygesamtalerne fortsætter og der skal

ansættes nye buschauffører.

Var sygefraværet normalt, ville alle busafgange i øvrigt blive kørt, og der ville ovenikøbet kunne afvikles ekstraordinær afspadsering.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.