Det gode måltid er livsbevarende

Ole Helmig er læge, dr. med, men ikke professor. Da hans tid var inde, blev professortitlen for sådan nogle som ham afskaffet.

Men han fortsatte som lektor og har igennem 26 år eksamineret 52 årgange af kommende læger.

Det er dog noget af en præstation.

Han er gift for anden gang og har fire børn med sin første kone. Den ældste datter Dorthe er cand. phil i musik, Peter og Rikke er læger og tog deres Ph.d samme dag, hvilket gjorde ham stolt som en pave. Og så er der naturligvis den yngste med navnet Thomas, som også er blevet noget inden for musikken. Og det er ikke nogen tilfældighed, at den ældre Helmig var med, da den yngste spillede til Grøn Koncert for ikke så længe siden. Naturligvis som VIP gæst med adgang til backstage!

Ole Helmig spiller selv forholdsvis tit på flyglet i den lavereliggende stue med den smukke udsigt i det gamle, nu renoverede og udvidede sommerhus for enden af en vej i udkanten af Boeslund uden for Ebeltoft. Så det med læger og musikere forekommer helt naturligt i den familie, der er præget af sammenhold, god kunst, masser af humor, højt humør og glade sammenkomster.

Det vender vi tilbage til.

Født i Aalborg

Ole Helmig er født i Aalborg og vokset op i Hasseris, hvor forældrene købte grund og byggede hus. Han blev student fra Aalborg Katedralskole i 1946 og begyndte at læse til læge i København. Faren var salgschef hos Tuborg og kom til hovedstaden hver fjortende dag, og så blev unge Helmig inviteret på de bedste restauranter. Hvilket passede ham fortræffeligt.

Han blev kandidat i 1954 og blev meget optaget af den dengang udbredte sygdom tuberkulose. Det førte ham først til Skørping Sanatorium, hvor man især tog sig af de grønlandske patienter, der blev sendt til behandling i Syddanmark.

Derefter videre til hospitalet i Juelsminde, hvor han skrev sin doktordisputats, netop om tuberkulose, og hvor han var udset til at efterfølge den daværende overlæge.

»Men da jeg kunne se, hvordan man efterhånden begyndte at få bugt med tuberkulosen, kunne jeg jo godt regne ud, at jeg skulle på ventepenge, inden jeg fyldte 50!«

I stedet blev han anbefalet til ortopædkirurgisk afdeling ved Kommunehospitalet i Århus under professor Blixenkrone, og så var han for alvor kommet ind i systemet, som han blev i til sin pensionering.

»Jeg holdt meget af Blixenkrone. Han var af den gamle skole, og han begyndte hver dag operationerne præcis kl. 9. Ikke et minut før, ikke et minut efter. Han var en lille mand, og sygeplejerskerne glædede ham ved hver dag at sænke operationsbordet til absolut laveste højde, så han kunne glæde sig over at bede dem hæve det til normal overlægehøjde.«

En dag skulle han operere en struma, men kom ikke til tiden.

»Jeg gik hen til hans kontor, hvor han sad og så meget dårlig ud. Jeg foreslog, at jeg skulle klare operationen alene, men det ville han ikke høre tale om. Da jeg forsigtig antydede, at han ikke så ud til at have det for godt, svarede han træt, men bestemt:

Når De (dengang var man Des) engang bliver gammel nok, vil De lære, at man kan vænne sig til ikke at have det ret godt!«

Det gode måltids betydning

Ole Helmig kan fortsætte i timevis med anekdoter om tidligere overlæger og koryfæer fra hospitalsverdenen, men han erkender, at tidligere tiders berømmelse ikke længere eksisterer.

»I dag er der ikke nogen, der husker nogen,« siger han uden beklagelse.

»Der bliver heller ikke længere malet portrætter af tidligere overlæger, for efter et par uger er de glemt. Sådan er tiden, og det er ikke noget, der generer mig. Tværtimod. Hvis nu nogen skulle se mit portræt og spørge: Hvem er han...?«

Ole Helmig gik på pension i 1998, men er bestemt ikke glemt. Han holder stadig mange foredrag, og han er glad for sine jobs som kommunallæge i Ålestrup og som lægelig konsulent for Ringkøbing Statsamt, noget, der holder ham i kontakt med lægeverdenen og nye og gamle kolleger.

Han har i flere år plæderet for, at humor kan have en væsentlig funktion i helbredelse af mennesker - eller i hvert fald en livsforlængende funktion. Og han mener også, at det gode måltid har samme egenskaber.

»Det er måske ikke så meget selve maden,« siger han, »den skal selvfølgelig være god, men den behøver ikke at være raffineret eller sofistikeret.«

»Det væsentligste er, at man sætter sig til bordet med mennesker, man holder af, og siger, at vi har tiden til det. Vi skal ikke jage igennem måltidet, men sætte os ned og nyde maden og hinanden, snakke hen over bordet om, hvad vi har oplevet i løbet af dagen, nyde måltidet og hinanden. Det giver ro i sjælen, og man stresser af. Ikke mindst, hvis man får et godt glas vin til.«

De gode gamle retter

Da Ole Helmig var yngre og aktiv som overlæge, skete det ikke så sjældent, at han blev inviteret til middag på nogle af landets bedste restauranter. Det var gode oplevelser, men det er ikke det, han drages af i dag.

»Det har ændret sig med årene,« siger han.

»I dag vil jeg faktisk helst have de retter, jeg fik som barn, gamle, solide retter. Går jeg på restaurant i dag, foretrækker jeg som regel en gammeldags stegt rødspætte frem for det meget mere sofistikerede.«

»For ikke så længe siden holdt jeg foredrag i en Rotary klub, og efter foredraget fik vi middag - karbonader med stuvede ærter og gulerødder. Det smagte pragtfuldt, og jeg har overtalt min kone til at lave det engang imellem.

Tager man sig tid til det gode måltid sammen med sin familie og venner, er der ingen tvivl om, at det giver livskvalitet. I modsætning til at komme hjem, hive noget ud af køleskabet og spise alene på hurtigst mulig tid.«

Humor og venlighed hjælper

Ole Helmig er overbevist om, at det har en gavnlig effekt at spise sammen og ikke mindst at le sammen. Det styrker immunforsvaret.

»Humor, venlighed og behagelige omgivelser betyder, at syge mennesker lever længere. Vi ser det i dag på de mange nye hospicer, hvor en rar atmosfære betyder, at de døende forlængere deres liv et godt stykke ud over det forventede. Der er også lavet forsøg, hvor en gruppe patienter har set en forrygende morsom film med John Cleese - blandt andet Fisken de kaldte Wanda - mens en anden gruppe så en ualmindelig kedelig film.

Da man bagefter målte æggehvidestofferne i blodet, var den positive effekt lysende klar hos dem, der havde set den morsomme film - men ikke hos gruppen med den kedelige.«

Og så lige historien om roastbeefen og mikrobølgeovnen.

»Jeg havde hørt så meget om den der ovn og besluttede at købe en, men min kone var knap så begejstret. Jeg gjorde det alligevel, læste på lektien, og da hun opfordrede mig til at demonstrere ovnens fortræffeligheder, tilberedte jeg en perfekt roastbeef. Det har jeg gjort flere gange siden. Problemet er bare, at stegen skal veje lige akkurat 1.300 gram, for det er ovnen programmeret til.

Og en af dagene skal jeg prøve at stege bacon i den. Jeg har lige fået demonstreret, hvordan man ved at lægge bacon mellem to stykker køkkenrulle og komme det i ovnen, får den mest perfekte og sprøde bacon. Det glæder jeg mig til at prøve.«

Minerva

Ole Helmig har i en årrække været medlem af skytteklubben Minerva (kunstens, videnskabens og håndværkets gudinde), som ifølge reglerne ikke må bestå af mere end 40 mænd.

»Nye medlemmer kommer kun på tale, når der er "naturlig afgang". Jeg begyndte som nummer 40,« fortæller Ole Helmig. »Nu er jeg nummer syv. Det kan man godt tænke lidt over...«

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.