Djurs Sommerland i front

Djurs Sommerland er med 453.000 besøgende i fjor og et forventeligt betydeligt større antal fortsat Østjyllands største attraktion.

I Århus er Den Gamle By fortsat den største attraktion, men det unge kunstmuseum ARoS haler godt ind på storebror.

Det fremgår af den seneste statistik over landets mest besøgte attraktioner, som turistorganisationen VisitDenmark netop har offentliggjort.

122.326 på Moesgård

Statistikken viser også, at Moesgård Museum i fjor havde en stor fremgang, så man med 122.326 besøgende indtager fjerdepladsen på den uofficielle århusianske top-10 liste.

Besøgstallet i Den Gamle By svinger en del. F.eks. havde museet i 2002 i alt 322.611 gæster, i 2003 faldt det til 307.007 gæster, i 2004 blev det til 360.236 gæster og i fjor til 352.231 gæster.

Udsvingene rører ikke ved, at Den Gamle By hele tiden har været byens største attraktion.

ARoS har haft succes med flotte besøgstal, som ikke blot hænger sammen med nyhedens interesse for museets arkitektur.

Væsentlige udstillinger, rigtige publikumstræffere, har bidraget til, at museet i 2005 havde 295.000 gæster - blot 57.000 færre end Den Gamle By.

270.000 i Friheden

Tivoli Friheden havde i fjor 270.000 besøgende mod 235.000 året før - og med et forventet besøg i år på tæt ved 300.000 gæster.

Dermed kan man forvente, at Friheden og ARoS må kæmpe om andenpladsen på listen over byens mest populære attraktioner.

Naturhistorisk Museum i Århus ligger fra år til år konstant omkring 52.000 besøgende, mens Kvindemuseet i fjor havde 37.645 gæster mod 42.547 i 2004.

Århus Bymuseum mistede mange gæster i både 2004 og 2005 i forbindelse med om- og nybyggeri.

I 2005 var der blot 10.499 gæster, og året forinden blot 9.000 besøgende - svarende sådan cirka til de antal, som besøgte Øm Kloster.

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.