Lufthavnsplaner uden penge

MARTIN LIIN HANSEN afviser i avisen 25/7 vores forslag om at bygge en jernbaneforbindelse til Tirstrup Lufthavn. Det er han selvfølgelig i sin gode ret til at mene.

Men når han i stedet argumenterer for at bygge en helt ny lufthavn, springer kæden af. For planerne om en ny lufthavn bygger på et regnestykke, der slet ikke holder.

Liin Hansen hævder, at »vi har en kreds af investorer, der foruden fuld finansiering af lufthavnen også vil betale tilslutningerne i form af veje og nærbane fra Århus H«. Det er hele forudsætningen for lufthavnsplanerne. Og det er desværre ikke rigtigt. Først og fremmest fordi, der tilsyneladende kun er planer, men ingen investorer. Men også fordi der i planerne fra Det Midtjyske Lufthavnsråd mangler en god milliard, som altså skal betales af skatteyderne.

Først skal der gennemføres en lovpligtig, men dyr VVM-undersøgelse for at sikre en placering, der skader miljøet mindst muligt. Den er ikke medregnet i det beløb, Det Midtjyske Lufthavnsråd, tilbyder at betale.

Baneforbindelse

Dernæst skal lufthavnen naturligvis have vej- og helst også baneforbindelse, samt have tilført vand, kloak, el osv. Et forsigtigt overslag på disse udgifter er en mia. kr. - hvoraf kun 200 mio. er indregnet i lufthavnsrådets budget.

Både til selve lufthavnen og til tilslutningsanlæggene skal der købes temmelig meget jord op, og medmindre folk står i kø for at sælge deres grunde til lufthavnsprojektet, vil prisen blive øget markant med den nuværende efterspørgsel - uanset om lufthavnsrådet forestiller sig, at det offentlige skal tvangsekspropriere de relevante grunde.

Derefter antager Det Midtjyske Lufthavnsråd, at ejerne af Tirstrup Lufthavn - Århus Amt og en række kommuner - kvit og frit overfører alle denne lufthavns værdier til den nye lufthavn. Desuden står Tirstrups ejere med opgaven at nedlægge den gamle lufthavn, gennemføre miljøoprydning mv.

Endelig bygger lufthavnsrådets oplæg på den såkaldt Build-Own-Transfer-model, hvor f.eks. amtet allerede nu skal påtage sig at drive lufthavnen videre, når de private investorer om f.eks. 20 år ikke længere vil drive den. Derefter bliver det skatteydernes opgave at drive lufthavnen - uanset hvordan økonomien til den tid ser ud.

Det er stadig helt legalt at ønske lufthavnen flyttet, men det er ganske enkelt ikke korrekt, at det er gratis for skatteyderne. En flytning af lufthavnen fra Tirstrup vil altså koste forsigtigt sat over 1 mia. skattekroner. Dertil kommer de gener, en ny lufthavn vil påføre titusindvis af mennesker i området nord for Århus. Derfor er det heldigt, at lufthavnsplanerne fortsat er uden skygge af realisme.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.