Leder: Fri adgang

DA ARKITEKTERNE Arne Jacobsen og Erik Møller i 1937 vandt konkurrencen om Århus Rådhus var det ikke, fordi deres forslag f.eks. var handicapvenligt. Det var nok snarere den funktionelle enkelhed, der vandt gehør.

Handicappedes vilkår var ganske enkelt ikke så højt oppe på samfundets dagsorden på daværende tidspunkt. Det er der siden heldigvis ændret på, men handicappede og deres organisationer må fortfarende og vedholdende kæmpe for nye landvindinger. Der er således ingen sikkerhed for, at f.eks. kørestolsbrugere kan komme rundt i kommunale bygninger.

I årevis har de handicappede stridt en kamp med Århus Kommune for at sikre adgang for kørestolsbrugere til byrådssalen på rådhuset. Nu har De Samvirkende Invalideorganisationer imidlertid vundet en sejr.

I hvert fald er kommunen efter års meningsudvekslinger med Folketingets ombudsmand gået med til at etablere en bedre rampe fra den såkaldte trafikhal op til byrådssalen. De nuværende forhold er for farlige for kørestolsbrugere, der alene kommer rundt ved egen kraft, og elevatorerne kan kun bruges af de smalleste kørestole.

Men én ting er at love bedre adgangsforhold, en anden ting er, hvornår det sker. De påkrævede ændringer skal finansieres via det kommunale budget. Det skal forhandles til september, men der er for længst varslet store økonomiske omlægninger, der måske ikke umiddelbart levner plads til denne investering.

I dagens samfund bør flest mulige selvsagt have adgang til mest muligt, men i tilfældet med fri adgang til byrådssalen i Århus Rådhus er problemstillingen mere kompleks end som så, fordi rådhuset er fredet.

Der er derfor grænser for, hvor mange og hvor store forandringer bygningen kan undergå, uden at man underminerer fredningen.

De Samvirkende Invalideorganisationer er en interesseorganisation, som bl.a. har til opgave at udøve pression i forhold til myndigheder. Men man må samtidig være realistisk i sine krav og eksempelvis i det konkrete tilfælde med adgangen til byrådssalen se på, hvor mange personer, det egentlig handler om årligt. Der er muligvis ikke tale om flere, end at de uden større besvær kan sikres adgang i kraft af personlig hjælp.

En pragmatisk løsning må være at foretrække frem for at spolere det smukke rådhus med installationer ud over det nødvendige.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.