Freds-demo ender hos politiet

Demokratisk muslim politianmelder onsdagens fredsdemonstration mod Israel og USA, fordi arrangørerne lod Hizbollah-tilhængere råbe "Død over USA og Israel". Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening mener, at man ikke kunne have gjort mere.

Fredsdemonstrationen i onsdags på Rådhuspladsen onsdag, der endte som en hyldest til Hizbollah-lederen Nasrallah og i voldsomme slagord mod USA og Israel, bliver nu en sag for Århus Politi.

Kamran Tahmasebi, medlem af repræsentantskabet for Demokratiske Muslimer, er så forarget over forløbet af demonstrationen, at han i dag vil melde politianmelde Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, som stod bag demonstrationen.

En gruppe Hizbollah-tilhængere kuppede demonstrationen og tog mikrofonen fra en taler for at råbe "Død over Israel og USA" fra talerstolen. Samtidig medbragte mange demonstranter billeder af Hizbollah-lederen Nasrallah, og der blev afsunget flere hyldestsange til Nasrallah. Helt uacceptabelt, mener Kamran Tahmasebi, der anmelder sagen som privatperson.

»Vi forstår ikke, hvorfor den demonstration ikke blev standset af politiet, da Hizbollah-tilhængere tog over og gav udtryk for død over USA og Israel sammenblandet med en religiøs fanatisme. Hizbollah er en terrororganisation, som har begået alvorlige terrorhandlinger,« siger Kamran Tahmasebi.

Han er godt klar over, at der er ytringsfrihed i Danmark, men mener, at demonstrationen gik over stregen med sin støtte til en terrororganisation.

Dårligt for integrationen

»Det er ikke godt at give plads til at yderligtgående grupper kan stå ved Århus Rådhus, der er et symbol på det danske demokrati, og råbe "Død over USA og Israel", og oven i købet misbruge børn i denne propaganda. Det er ikke holdbart i forhold til integrationen,« siger Kamran Tahmasebi.

Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening i Århus stod bag demonstrationen, og formand Iben Baadsgaard al-Khalil mener, at de prøvede at forhindre Hizbollah-folkene i at overtage demonstrationen.

»Vi gjorde, hvad vi kunne for at få demonstranterne til at falde til ro, og jeg er sikker på, at vi ikke kunne have gjort det anderledes. Men man kan altid blive klogere,« siger hun.

Hvordan har du det med, at de kupper demonstrationen og overtager mikrofonen for at råbe "Død over Israel og USA"?

»Det er jeg ked af, for det får pressen til at fokusere på det, i stedet for fredsbudskabet.«

Hvordan har du det med budskabet om død over USA og Israel?

»Jeg sympatiserer ikke med det budskab, men jeg tror mere, det er et udtryk for, at disse mennesker er dybt frustrerede. For dem handler det om liv og død. Det er personligt,« siger Iben Baadsgaard al-Khalil.

Politiet ser på sagen

Århus Politi er klar til at se på anmeldelsen med det samme.

»Vi blev ikke kontaktet af arrangørerne under demonstrationen og tog det som udtryk for, at alt var under kontrol. Nu vil vi undersøge, hvad der skete,« siger politiinspektør Morten Anker Jensen.

Talsmand for Demokratiske Muslimer Fati el-Abed vil ikke kommentere, hvordan man fra bestyrelsen i Demokratiske Muslimer ser på demonstrationen. Han er også næstformand i Dansk-Palæstinensisk Forening.

pernille.ammitzboell@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.