Århus sparer på drikkevandet

Modsat København er der et lavt ferieforbrug af drikkevand i Århus, som på ingen måde kalder på forbud mod havevanding, oplyser kommunens vandchef.

Århusianerne må være mere miljøbevidste end københavnerne, der nu tilsyneladende frådser med drikkevandet og derfor har problemer med vandforsyningen. Midt i den varme sommerferietid har man en lavere produktion af vand i Århus end i andre uger af året og ingen problemer med at levere nok drikkevand.

Det er kommunens vand- og spildevandschef, Lars Schrøder, som formoder, at københavnerne her i de varme uger frådser med vandet:

»Jeg undrede mig meget, da jeg tirsdag aften i tv hørte om, at man i København nu vil indføre nogle forbud mod brug af drikkevand. Jeg kunne næsten ikke tro, at det var sandt. Tilsyneladende frådser man med vandet,« fortæller Lars Schrøder.

Dagen efter tv-indslaget, altså i går, tjekkede han det aktuelle vandforbrug under den kommunale vandforsyning i Århus, som dækker 88 pct. af forbruget, mens 31 små private vandværker tager sig af resten. De fleste har dog en nødforbindelse til den kommunale vandforsyning eller et andet stort vandværk i en nabokommune, hvis noget går galt.

Sommerforbrug

»Vi har tydeligvis lige nu en såkaldt sommerproduktion af vand. På grund af ferie, lukkede institutioner og virksomheder falder forbruget altid i højsommerugerne. Vandforbruget er på samme niveau for de første 18 dage af juli, som det var i fjor,« siger vandchefen.

Helt konkret sendte den kommunale vandforsyning i tirsdags 47.659 kubikmeter drikkevand - altså godt 47 mio. liter - ud i ledningsnettet.

I en mere normal forbrugsperiode, f.eks. tirsdag den 16. maj, blev der produceret 51.500 kubikmeter drikkevand.

Miljøbevidste i Århus

»Siden 1988 er forbruget af drikkevand i Århus Kommune faldet med ikke mindre end 28 pct., og det tilskriver jeg naturligvis vores mange sparekampagner. Århusianerne er virkelig blevet meget miljøbevidste. Og hvor tit ser man egentlig folk vande deres græsplæner? Det er slet ikke in at svine med vandet. Og så har prisforhøjelserne sikkert også haft betydning,« vurderer Lars Schrøder, der var meget flov, da han for et par år siden var nødt til at vande en nyanlagt græsplæne.

Selv om priserne - og specielt alskens afgifter - er vokset år efter år, så mener vandchefen, at århusianerne kan glæde sig over, hvor lidt en liter vand egentlig koster:

»Alt inklusive - altså den rene produktionspris, vand- og spildevandsafgifter - betaler århusianerne blot 3,6 øre for en kølig liter superfrisk liter drikkevand. Uden afgifterne ville prisen blot være 0,7 øre per liter vand.«

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.