Håndbold: SK Aarhus på desperat spillerjagt

Playmaker Camilla Transels sæson spoleret af en korsbåndsskade. I forvejen spejdede liga-oprykkerne SK Aarhus efter en bagspiller til at forstærke truppen yderligere.

Torsdag blev den jagt intensiveret, da holdets playmaker, Camilla Transel, formentlig ødelagde et korsbånd i det venstre knæ.

SK Aarhus-staben er i disse dage på træningslejr i Ungarn, og det var i en banal kontra-angrebs øvelse, at den vævre spilfordeler pludselig faldt om.

»Hun lavede et retningsskift i en helt uprovokeret situation, da benet knækkede sammen,« siger Henrik Jørgensen, sportschef i SK Aarhus.

Endnu er den endelige diagnose ikke stillet, men spilleren selv er ikke i tvivl om, at det er en af spillets mest frygtede skader, hun har pådraget sig.

»Vi regner ikke med at se Camilla Transel på holdet i denne sæson,« bemærker sportschefen, der akkurat som træner Jesper Holmris er chokeret og ærgerlig over hændelsen.

Erhvervsrisiko

I sidste sæson i 1. division udviklede Camilla Transel sig til at blive en nøglefigur på det århusianske hold, der smertefrit sikrede sig returbillet til den bedste damerække. Under træner Jesper Holmris har Camilla Transel udviklet og stabiliseret sit spil yderligere.

»Hun var ikke med i den seneste træningskamp, og var faktisk udhvilet. Hun har ikke tidligere haft problemer med knæene og er en af de mest veltrænede håndboldspillere herhjemme. Men korsbåndsskader er en stor erhvervsrisiko,« siger Henrik Jørgensen.

Uheldet har sat klubben på hårdt, intensivt arbejde, for der skal findes en bagspiller som afløser for Camilla Transel.

»Vi vil have fem-seks bagspillere i truppen. Vi forsøger alt hvad vi har af kontakter og gode ideer. Men samtidig må vi også understrege, at vi i truppen har flere spillere, der kan overtage Camillas rolle,« siger Henrik Jørgensen.

Sportschefen peger på blandt andre hollænderen Maaike Turnhout og schweizeren Barbara Spreiter som mulige spilstyrere, eventuelt også Hrafnhildur Skuladottir.

I de kommende dage spiller SK Aarhus en stribe kampe mod stærke hold fra Ungarn og Norge, og Camilla Transel har i samråd med læge Peter Suder besluttet sig for at blive i Budapest sammen med holdkammeraterne. En operation i knæet er alligevel først aktuel, når hævelsen har lagt sig.

Søster har prøvet det

Den alvorlige skade er en alvorlig bet for træner Jesper Holmris, der netop skulle bruge turen til Ungarn til at spille nye systemer ind med Camilla Transel som central figur.

»Vi er utroligt kede af det på Camillas vegne. Men når det første chok har lagt sig, skal spillerne selvfølgelig have det optimale ud af træningslejren,« siger sportschefen, der ud over det skandinaviske marked også leder i lande som Tyskland, Frankrig og Rusland efter en ny bagspiller.

Nordmanden Marianne Rokne, som tidligere har spillet i Århus, bliver det ikke. Hun har lige nu en sag kørende med Aalborg DH.

»Vi har slet ikke talt med hende i denne fase. Det er en svær sag at blive klog på, og vi aner ikke, hvornår den er kørt igennem retssystemet,« bemærker Henrik Jørgensen.

Ironisk nok har også Camilla Transels tvillingesøster, SK Aarhus-fløjen Julie Transel, smadret et korsbånd i karrierens løb. Det skete kort før EM i 2004 på et tidspunkt, da hun var udtaget til det danske landshold.

Så i det mindste kan Camilla Transel læne sig lidt opad søsteren i en hård periode af karrieren.

jesper.engmann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.