Kørelærere beskylder politiet for dårlig planlægning

Flere af byens kørelærere beskylder politiet for dårlig planlægning af køreprøver. Eleverne må vente op til fem uger på at komme til den praktiske prøve.

Man må væbne sig med tålmodighed, hvis man venter på at komme til køreprøve i Århus.

Ifølge flere kørelærere skyldes dårlig planlægning hos politiet, at eleverne må vente i op til fem uger på at komme op til den praktiske prøve.

»Det er et kæmpe problem for os,« siger Michael Rask fra Rask og Bøttern Køreskole i Århus.

»Vi var hos politiet i fredags for at bestille køreprøver, og der kunne det slet ikke lade sig gøre at få tider. I denne uge har vi fået enkelte prøver, og de fleste må vente indtil den 22. august, da der endelig er luft i planen igen. Det er langt fra tilfredsstillende, og der er kun en taber, nemlig eleverne,« siger kollegaen Thomas Bøttern.«

Ekstra køretimer

Eleverne skal ifølge reglerne have 16 køretimer, inden de går til køreprøve. De 14 skal være afviklet før teoriprøven, og det kan derfor være svært at få de resterende to timer til at række, når ventetiden til den praktiske køreprøve strækker sig over mange uger.

»Man kan ikke melde en elev til køreprøve, før teoriprøven er bestået, og for en dygtig elev, der har haft sine 16 timer og er klar til at gå op til den praktiske prøve, er det surt at skulle vente i op til fem uger på at komme til køreprøve. De fleste er nødt til at tage et par ekstra køretimer, og det kommer hurtigt til at koste 1.000 kr. mere, end de havde regnet med,« siger Thomas Bøttern, der undrer sig over, at politiet ikke bliver bedre til at planlægge køreprøverne.

»Der er tale om en 100 pct. brugerbetalt ydelse, da eleverne selv betaler i dyre domme, så det kan ikke være fordi, politiet ikke har ressourcer til at klare prøverne. Og hvis de ikke kan finde ud af at planlægge prøverne ordentligt i forhold til behovet, må de udlicitere opgaven.«

Sekretær i Aarhus Kørelærer Forening Bente Hellekjær kender alt til problemet.

»Jeg havde en elev til teoriprøve 10. juli, og han kan først komme til praktisk prøve 14. august. Jeg plejer at sige, at eleverne skal have mindst en køretime om ugen for at holde kørslen ved lige, så han kommer hurtigt af med 1.500 kroner ekstra.«

Prøver denne uge

Hos Århus Politi forstår man ikke kørelærernes kritik.

»Der er tre ledige prøver i dag, tre i morgen og fire på fredag,« fortæller politiassistent ved færdselspolitiet Steen Kvistholm.

»Så jeg har svært ved at se, hvad problemet er.«

Dårlig planlægning

Thomas Bøttern kan imidlertid ikke bruge de omtalte prøver til noget.

»De omtalte prøver er blevet frigivet for få timer siden, efter jeg var hos politiet i formiddag. Det nytter jo ikke noget, at politiet tilbyder os køreprøver samme dag eller et par dage inden. Det kan vi ikke tilbyde vores elever, og det ved politiet også godt. De tilbyder altid prøverne i sidste øjeblik, selv om de sagtens kunne være på forkant med situationen. Det helt store problem er, at politiet er for dårlige til at planlægge afviklingen af køreprøverne, og de har ingen intentioner om at forbedre det,« siger kørelæreren, der bakkes op af Bente Hellekjær.

»Jeg hører ofte fra frustrerede kolleger, der ikke kan komme til at bestille køreprøver, fordi listerne kun går få dage frem. Jeg savner lovning for, at jeg altid kan bestille en prøve til afholdelse inden for 14 dage. Det er dybt frustrerende, som det kører i øjeblikket. Og der er tale om et omfattende problem, der rammer både elever og kørelærere. Jeg føler, at politiet går ind og bremser os som private forretningsdrivende, for vi kan ikke blive ved med at tage elever ind, når vi ikke kan få dem op til køreprøve.

Ifølge Thomas Bøttern opstår problemet ikke alene i sommerferien.

»Så er det julen, påsken eller noget helt tredje, der kommer i vejen. Vi kan aldrig regne med at kunne bestille køreprøver til vores elever inden for de to uger.«

kasper.schutt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.