Vi har brug for succes

Ny viden om integration og uddannelse viser, at elever med fremmed baggrund klarer sig bedre i skoler, hvor tætheden af elever med fremmed baggrund er lav, end i skoler, hvor tætheden af disse elever er høj.

KÆRE POLITIKERE! I ved det sandsynligvis godt.

I er forhåbentlig bevidste om det som politikere. Men for at udrydde enhver tvivl og for at imødekomme den utænkelige manglende viden herom, opridses herunder den nyeste viden, som internationale og danske undersøgelser for nylig har frembragt om integration og uddannelse.

Dansk Teknologisk Institut har gennemført en analyse for EU-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, som bygger på et omfattende talmateriale fra tre forskellige internationale undersøgelser af elevers færdigheder. I rapporten konkluderes, at »elever med fremmed baggrund klarer sig tydeligt bedre i skoler, hvor tætheden af elever med fremmed baggrund er lav, end i skoler, hvor tætheden af elever med fremmed baggrund er høj. Politikere og andre beslutningstagere bør derfor overveje, om der kan gøres mere for at sprede elever med fremmed baggrund over flere skoler.«

I rapporten kan også læses, at forskellen på testscoren blandt indfødte elever og elever med fremmed baggrund er større i Danmark end i de fleste andre europæiske lande. Tallene tyder dermed på, at det danske skolesystem giver elever med en fremmed baggrund et relativt dårligt udgangspunkt for at klare sig i det danske samfund.

Negativ sammenhæng

Niels Egelund, professor og institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet tager udgangspunkt i en international Pisa-undersøgelse, når han siger: »Man kan aflæse af dataene fra Pisa 2003, at en stor koncentration af tosprogede elever i en klasse alt andet lige skader det faglige niveau.« Undersøgelsen viser, at der er en negativ sammenhæng mellem andelen af tosprogede elever og både de dansk- og tosprogede elevers testscores i læsning, matematik og naturvidenskab.

Niels Egelund: »Det ville være perfekt, hvis der var tre-fire børn med anden etnisk baggrund i hver klasse - det ville være givende og afspejle samfundets sammensætning. Men jo mere skæv sammensætningen bliver, desto dårligere faglige resultater.« I Århus Kommunes sparekatalog foreslås Engdalskolen og Sødalsskolen slået sammen. Det indebærer, at hver klasse i gennemsnit får 10-11 børn med anden etnisk baggrund. En ikke givende sammensætning, som heller ikke afspejler samfundets sammensætning. Nogle klasser risikerer efter en evt. sammenlægning at få en tosprogsprocent, der er langt højere end det gennemsnitstal på 37 pct., som en sammenlægning resulterer i.

I Århus Kommune udgør de tosprogede 17 pct. af den samlede elevmængde i kommunen. »Eleverne på de skoler, der har en høj koncentration af tosprogede klarer sig dårligere end de burde, når man tager hensyn til deres sociale baggrund. Man er nødt til virkelig at gøre noget for at tilgodese de her skoler, sikre at lærerne har en grundviden om, hvordan man underviser i en multikulturel klasse, sikre små klassestørrelser, undervisning i dansk som andetsprog,« fortsætter Niels Egelund.

I følge Århus Kommunes sparekatalog hæves klassekvotienten på den "nye" skole til det maksimale eller meget tæt på det maksimale, nemlig 28 elever i klassen. På Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integrations hjemmeside kan man læse, at en landsdækkende evaluering (2006) af faget "Dansk som andetsprog", konkluderer »at cirka halvdelen af de tosprogede elever ikke modtager undervisning i dansk som andetsprog, at ressourcer beregnet til faget anvendes til andre formål - det kan være specialundervisning, vikardækning og dobbeltlærerordninger - at sprogvurderingen af tosprogede er mangelfuld, og at lærerne kun i meget beskedent omfang er kompetente til at forestå undervisningen.«

I data fra den internationale Pisa-undersøgelse kan man også læse, at den sociale baggrund spiller en rolle. Jo dårligere baggrund, jo dårligere fagligt udbytte får begge grupper af undervisningen.

Sprogscreening

Århus Kommune gør i dag brug af den nye lov om, at kommunen i forbindelse med indskrivning til skole og ved skoleskift kan gennemføre sprogscreening af tosprogede børn. Der henvises således et antal børn med et ikke uvæsentligt behov for ekstra dansk til en anden skole end distriktsskolen. Men i den foreslåede sammenlægning af Engdalskolen og Sødalsskolen har vi ikke hørt tale om, at der skulle finde en sprogscreening sted af de elever, der allerede er startet, inden den nye lov om sprogscreening blev indført. Det vil i realiteten sige, at der fra 2. klasse og opefter i en klasse med 28 elever kan befinde sig op til 10-11 elever, der måske ikke ville have bestået en sprogscreening.

Ovenstående får mange forældre til tosprogede børn og mange forældre til etnisk danske børn til kraftigt at tage afstand fra, at Engdalskolen og Sødalsskolen slås sammen. I den gennemførte meningsundersøgelse i Engdalskolens distrikt siger 91 pct., at de er imod sammenlægningen.

En forældrekomité i Engdalskolens distrikt har haft økonomer og revisorer til at regne tallene i spareforslaget igennem og fundet frem til, at der ikke er tale om en besparelse ved at lave en ny storskole, men tværtimod ekstraudgifter. Beregningerne kan ses på blokken på Engdalskolens hjemmeside.

Når mange af de her nævnte argumenter handler om tosprogede er det vigtigt for mig at understrege, at dette her ikke handler om at undgå tosprogede i vore børns skole - tværtimod - som forholdene er nu, hvor vi har fire-seks tosprogede i hver klasse, er det en berigelse.

Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor vil I lægge de to skoler sammen? Der er ikke tale om en besparelse, der er ikke tale om en bedre integration, og det faglige niveau falder.

Kære politikere! Før I beslutter jer, og før I fortaber jer i de ekstra penge, der nu skal spares, så bevar hovedet koldt, før I vælger en model som får negativ indflydelse på integrationen. Et område der har brug for succes.

Det kan vise sig at blive en meget dyr besparelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.