Swing - frisk fra fad

Den 18, Aarhus International Jazz Festival åbnede officielt lørdag med det hele - svingende musik, dejligt sommervejr, kolde drikke og en politisk opfordring.

Byen svinger, jazzen har taget over, når det gælder om at skabe en god stemning i de kommende dage.

Ikke underligt at formanden var vældig godt tilfreds, da han lørdag eftermiddag officielt åbnede Aarhus Internationale Jazz Festival på Klostertorv.

Vejret var herligt, folk glade, der var koldt fadøl i glassene og oveni tog et veloplagt publikum godt imod de svingende rytmer på scenen leveret af Klüwers Big Band.

»Alt er indtil nu gået godt og intet har endnu måttet opgives, og sikket dejligt vejr vi har,« sagde Jens Klüwer før han gik på scenen for at dirigere sit bigband og byde velkommen.

Han var natten til i går kommet hjem efter et gæstespil med det 18 mand store Klüwers Big Band og sangerinden Malene Mortensen på Nytorv i København i hovedstadens jazzfestival, og her var stemningen ligeledes overvældende.

Radikal opfordring

Uffe Elbæk (R), formand for kulturudvalget, stod for den officielle åbning, og i sin tale kom han ind på kulturens betydning for byen:

»Hvad ville Århus være, hvis vi ikke havde kulturen? Hvilken identitet ville byen da have,« spurgte han retorisk.

»Mit hjerte brænder selvfølgelig for kulturen, og nogle siger, at kulturen blot er flødeskummet, og at man godt kan spare nogle af de 300 mio. kr. her. Kulturen udgør blot én procent af kommunens driftsbudget. Skriv læserbreve for at støtte kulturen og støt bestræbelserne på at Århus får en rigtig jazzscene,« sagde Uffe Elbæk.

Åbningskoncerten på Klostertorv varede et par timer, og Klüwers Big Band havde to sangerinder som gæster. Birgitte Laugesen og Henriette Lundbøl.

Malene Mortensen var ikke med i går, men hende og bandet kan man opleve hele fire aftner - tirsdag til fredag - i Ridehuset.

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.