Omstridt organisation bag skole

Den omstridte tyrkiske religiøse organisation Fethullah Gülen står bag den nye private skole, Nilen, i Højbjerg. Byrådspolitiker er skeptisk over for organisationen, som, mener han, vil forsøge at præge skolebørn i mere religiøs retning.

Den nye tyrkiske private skole, Nilen, i Højbjerg, som har forbindelser til den religiøse organisation Fethullah Gülen, bliver mødt med voldsom skepsis fra det tyrkiskfødte byrådsmedlem Bünyamin Simsek (V).

Han mener ikke, at organisationen sigter efter at påvirke danske forhold. Alligevel er han kritisk.

»Dens primære mål er at rekruttere fremtidige medlemmer blandt de unge i Århus, påvirke dem med deres religiøse synspunkter og præge dem samt give dem gode uddannelser, så de kan beklæde indflydelsesrige poster i Tyrkiet eller andre steder, hvor man kan påvirke politikken i Tyrkiet,« siger Bünyamin Simsek.

Han mener ligeledes, at målet kunne være det danske udenrigsministerium, hvor medlemmer af Fethullah Gülen kunne gå efter poster, hvorfra de kunne påvirke den danske politik i forhold til Tyrkiet.

Retssag mod åndelig leder

I Tyrkiet har staten siden 2000 kørt en retssag in absentia mod den åndelige leder, Fethullah Gülen, for at ville omvælte den tyrkiske sekulære styreform. Fethullah Gülen, der har lagt navn til organisationen, befinder sig i eksil i USA.

»Det specielle ved organisationen er, at den ikke har et politisk parti i Tyrkiet, som på demokratisk vis kæmper for at opnå valg og derved indflydelse, men at den i stedet går målrettet efter at få placeret medlemmer på indflydelsesrige poster i myndigheder og organer, hvorfra de kan påvirke udviklingen i Tyrkiet. Får de deres vilje, vil det gøre Tyrkiet til et land, der er styret efter religiøse præmisser og ikke efter de demokratiske og moderne vestlige værdier som Tyrkiet i dag stræber efter,« siger Bünyamin Simsek.

Lobbybaserede

Centerleder ved Center for Mellemøstsstudier Peter Seeberg er knapt så skeptisk overfor Fethullah Gülen.

»Man kan være skeptisk over for, at de ikke er meget åbne om, hvad de står for. Men vi ved, at de ikke er radikaliserede og derfor ikke kan betegnes som farlige. Men de arbejder meget lobbybaseret, og det kan godt være, at de vil lade islam spille en større rolle, end godt er, men organisationen er meget moderne indstillet,« siger Peter Seeberg.

84 børn skal begynde

Skolen i Højbjerg har 84 tyrkiske børn tilmeldt fra 1. til 5. klasse, som efter sommerferien begynder på den nye skole, der er ejet af SLIM Fonden.

Formand for bestyrelsen på Nilen Privat Skole, Ahmet Kale, ønsker ikke, at redegøre nærmere for skolens tilhørsforhold til Fethullah Gülen, før hele bestyrelsen er samlet, og det vil den først være efter sommerferien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.