Toiletpapiret rækker til syd for Barcelona

Det er de mest svimlende tal og mærkværdige bestillinger, som nonfoodkoordinator Lars F. Sørensen jonglerer med under festivalen.

Man kan roligt smække numsen på toiletbrættet på Danmarks Smukkeste Festival. Der er sørget for rigeligt papir i den anden ende...

Festivalen har indkøbt 3.500 ruller toiletpapir. Store ruller vel at mærke.

Hver rulle indeholder 750 meter papir. Lagt i forlængelse af hinanden, så rækker papiret til syd for Barcelona!

»Jeg kan garantere, at der ikke kommer til at mangle toiletpapir. Vi har sikret os yderligere levering hos vores leverandører. De står standby 24 timer i døgnet, så længe showet kører,« oplyser Lars F. Sørensen, festivalens nonfoodkoordinator.

Det er Lars F. Sørensen og hans stab, der skaffer alt det, som ikke kan spises eller drikkes. Lige fra paptallerkener, sæbe og kontorartikler til stegepander, fryseposer og ørepropper.

Alt kan leveres

»Vi kan levere alt,« siger Lars F. Sørensen.

Men hvordan regner man ud, hvor mange ruller toiletpapir, der skal bruges til 23.000 betalende gæster plus 9.500 medhjælpere og 3.500 musikere og pladeselskabsfolk?

»Festivalen er jo vokset stille og roligt hen over årene, så vi har lidt erfaring at trække på. Og så handler det bare om at gange op. Hvis man f.eks. går ud fra, at en rulle skal skiftes tre gange i løbet af en dag, så ganger man bare det antal med antallet af toiletvogne,« forklarer Lars F. Sørensen, der har arbejdet på festivalen i 24 år.

I begyndelsen havde han også tid til at opleve festivalen som tilskuer, men efterhånden er hans afdeling vokset til en hel virksomhed med 200 mand fordelt på to såkaldte nonfoodlagre.

Hertil kommer 12 transportbiler, der kører uafbrudt fra kl. 7.00 om morgenen til næste morgen kl. 05.00.

De sjove historier

»I dag er det rent arbejde, og vi slapper først af søndag nat, når alt er vel overstået. Først til den tid kan vi bytte danskvanden ud med en fadbamse,« siger Lars F. Sørensen.

Men nu skal man ikke tro, at det er det rene knoklen fra morgen til aften. Der er også plads til højt humor undervejs, og de gode historier sørger musikerne for.

»Det er jo ingen kunst at bestille x antal køkkenruller eller toiletpapir. Det sjove er at være skaffedyr for sceneservice. Det er herfra, vi får bestillinger på de mest mærkelige ting og sager. Et år skulle vi skaffe et spejl, og det er jo ingen sag. Det er straks en anden sag, når det skal være i legemsstørrelse - og spejlet er tiltænkt Meat Loaf!« ler Lars F. Sørensen.

Samme Meat Loaf havde forlangt, at der skulle stå 12 liter kildevand bag scenen. Da han mødte frem og talte 11 liter, blev koncerten udskudt, indtil Lars F. Sørensen og co. havde fremtryllet den sidste liter. Det hører med til historien, at Meat Loaf nøjedes med at drikke en liter vand og lod resten stå.

lisette.greve@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.