Fuldt hus til "Grease"

Billetsalget til årets Vilhelmsborg Festspil nærmer sig 21.000. Det er rekord.

Rundt om i det østjyske må der være en hel del mennesker, der kan synge med på disse linjer:

I got chills, they're multiplyin', and I'm losin' control.

Og til disse:

You better shape up, cause I need a man, and my heart is set on you.

Hvis ikke der er en klokke, der ringer, så prøv med:

You're the one that I want, (you are the one I want), ooh ooh ooh, honey.

Ja, de stammer fra musicalen "Grease", som John Travolta og Olivia Newton-John har skrevet ind i den kollektive bevidsthed som kæresteparret Danny og Sandy i filmversionen fra 1978. At musicalen holder endnu, viser de seneste salgstal fra årets Vilhelmsborg Festspil, der havde premiere på musicalen onsdag aften.

»Vi har foreløbig solgt 19.000 billetter. Med generalprøve og forpremiere når vi op på 20.500 billetter. Det er rekord,« oplyser festspillets informationsmedarbejder Karin Buhl Slæggerup, der forventer et endeligt salgstal på omkring 21.000 solgte billetter.

Ekstra forestillinger

Til sammenligning solgte sidste års friluftsspil, "Farinelli", knap 16.000 billetter.

Den eneste musical, der har været i nærheden af dette års rekordsalg, er "Sound of music", der i 2002 solgte ca. 19.000 billetter inklusiv generalprøve og forpremiere.

»Vi har hele tiden haft en fornemmelse af, at vi ville nå højt op i år, og forsalget har da også ligget højere end normalt. Derfor valgte vi et par uger før premieren at sætte to ekstra forestillinger på programmet,« siger Karin Buhl Slæggerup.

Flere unge på besøg

Hun forklarer det ekstraordinært høje billetsalg med, at der er langt flere unge mennesker blandt publikum i år.

Til trods for, at musicalen/filmen først og fremmest har et godt tag i folk, der var unge sidst i 1970'erne, så appellerer filmen og musikken også til nutidens unge.

»Samtidig har vi oplevet, at mange virksomheder for første gang har købt billetter til deres medarbejdere. De siger, at de i flere år har talt om at tage herud, og når vi nu spiller lige præcis "Grease", så skal det altså være,« ler Karin Buhl Slæggerup.

Hun håber, at de mange nye kunder i butikken bliver så glade for oplevelsen, at de slutter sig til festspillets trofaste kreds af publikummer.

"Grease" kan opleves til og med 12. august. Næste års festspil har musicalkomedien "Sommer i Tyrol" på programmet.

lisette.greve@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.