Café-internet hitter i Århus

Stadig flere århusianere benytter de trådløse adgangspunkter, hotspots, rundt om i byen, når de skal på nettet. Der er dog stadig ingen penge at tjene for branchen.

Det er blevet mere legitimt at tage den bærbare med på caféen for at tjekke e-mail, surfe på internettet eller chatte med vennerne. Stadig flere århusianere anvender de såkaldte hotspots - dvs. trådløse adgangspunkter til nettet - der i dag findes på alt fra Statoil og 7-Eleven til caféerne langs Vadestedet, når de skal online.

Den tendens har man bemærket hos TDC, der har 26 hotspots i Smilets By. Her er antallet af månedlige brugere steget eksplosivt det seneste år, fortæller afdelingschef Stig Bertelsen.

»Vi snakker en fordobling på et år i antallet af unikke brugere i Århus. For et år siden havde vi omkring 1.400. I dag har vi ca. 3.000,« siger Stig Bertelsen.

Tilfredsstillende tilgang

Det samlede antal af hotspots i Århus har ligget nogenlunde stabilt omkring 65 de seneste år. Den lokale it-virksomhed, Redspot, står bag syv af dem og dækker bl.a. hele Åboulevarden. Her er man gået fra 1.000 brugere til 1.600 i løbet af halvandet år. Alligevel er der stadig ingen penge at tjene i branchen, mener direktør Aksel Lykke Paulsen.

»Tilgangen er tilfredsstillende, men set i lyset af at vores hotspots er gratis, så kunne man godt have forventet mere vækst på området. Kroner og øremæssigt, så har det ikke været nogen succes. Det har det ikke været for nogen i branchen overhovedet. Der er ikke nogen, der tjener penge på at lave hotspots,« pointerer han.

Stig Bertelsen fra TDC er enig.

»Det er ikke nogen god forretning endnu. Det er en investering forstået på den måde, at omkostningerne stadigvæk er større end indtægterne, hvis vi ser på det helt simpelt. Men med den udviklingstakt, der er i det, så bliver det en god forretning. Sådan er det jo i starten. Mobiltelefoner var også en underskudsforretning til at begynde med. Det er der ikke noget odiøst i,« siger han.

Café Mozart er et af de steder, der tilbyder sine gæster at gå på nettet, mens de nyder en kop kaffe. Det har kunderne taget godt imod i det halve år, som stedet har været hotspot, fortæller ejer David Sejermand.

»Der kommer flere gæster, der bruger det. Det er ikke noget, som vi holder rigtig øje med, men der kommer vel dagligt en fire-fem stykker med deres bærbare computer og går på nettet,« siger han.

Café og restauranten Carlton tilbyder trådløst internet til kunderne. Restaurantchef Brigitte Mors har dog ikke set meget til bærbare computere.

»Jeg tror, jeg har haft tre gæster, der har brugt det, siden jeg blev ansat 1. december. Det er ualmindelig lidt. Mange af de forretningsfolk vi har, de sidder inde i restauranten, og det er bestemt ikke med computere. Det er til formelle møder over noget mad,« siger hun.

jan.lauridtsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.