Leder: Pølsekrise
INDEN DEN første pølsevogn kom på gaden i Århus i 1937, var nogle byrådspolitikere betænkelige ved det nymodens tiltag. Et af argumenterne imod pølsevogne var, at det ville se tarveligt ud, at folk stod på gaden og spiste.
Argumentet er ikke uden substans og mening, men pølsevognene kom og blev folkeeje. Men pølsevognens epoke i Århus er måske snart ovre. Børnenes Kontor, der siden 1956 har drevet pølsevogne i byen, er i alvorlige økonomiske problemer.
Engang havde Børnenes Kontor 19 pølsevogne, men i dag er der kun otte tilbage. Og forpagterne af disse er utilfredse med forpagtningsafgiften, som de finder alt for høj i forhold til indtjeningen.
Nedturen skyldes ingenlunde, at folk ikke længere står og går på gaden og spiser, men at pølsevognene bliver udkonkurreret af en række alternativer lige fra tankstationen over grillbaren til burgerkæder og cafeer, der alle er leveringsdygtige i et langt større sortiment af fast food, end den traditionelle pølsevogn er.
Børnenes Kontor har de seneste fem år haft underskud i størrelsesordenen 80.000 kr., som fonde dog foreløbig har dækket ind. Men den form for forretningsdrift er der selvsagt næppe megen fremtid i, hvilket bestyrelsen da også vedgår. Samme bestyrelse agerer i et for offentligheden ret lukket kredsløb, og her skal man måske finde årsagerne til nedturen. Det forekommer, at velgørenhedsorganisationens forretningsprincipper hører en svunden tid til.
Under alle omstændigheder har man ikke evnet den nødvendige fornyelse, der f.eks. kan konkurrere med godgørenhedsorganisationer, der er langt bedre i stand til at profilere og brande sig over for offentligheden. Eftersom bestyrelsen for Børnenes Kontor indrømmer, at de ikke har ideer til at sikre fremtidens økonomi, får godgørenheden en naturlig ende.
Trist, kan man sige, men omvendt forekommer en organisation, der gennem årtier holder fast i en ufolkelig lukkethed, angiveligt for at holde langhårede kommunister ude af medlemskredsen, ikke specielt egnet til at drive forretning på 2006-præmisser. Men selv om pølsevognenes epoke skulle nærme sig slutningen, tager andre epoker over. Århusianerne kommer næppe til at sulte hverken hjemme eller ude, hvilket også afspejler sig i gadebilledet.
