Leder: Chikane

DET ER langt fra altid nemt at arbejde som parkeringsvagt. Forleden kunne en parkeringsvagt berette, hvordan han blev overfuset med sprogets værste gloser fordi han og en kollega udskrev parkeringsafgifter på Salonvejen i Risskov i nærheden af badeanstalten Den Permanente.

Vreden mod de kommunale parkeringsvagter var ikke begrundet i, at de ikke passede deres arbejde. Det gjorde de, og der var nok at se til for folk i hobetal parkerede ulovligt. Så ulovligt og i et sådant omfang, at udrykningskøretøjer i tilfælde af ulykke ikke kunne komme frem.

Desværre er parkeringsanarkiet ikke kun en sommerforeteelse; året rundt opleves det, f.eks. i forbindelse med specielle begivenheder.

Parkeringssynderne finder det tilsyneladende i sin orden at parkere på fortove, på cykelstier, foran indkørsler og i begge sider af smalle veje, uanset hvor meget det måtte genere andre. I sådanne tilfælde bør forståelsen for ulovlighederne ligge et meget lille sted.

At der i Århus overordnet set er store parkeringsproblemer, er en uomgængelig del af virkeligheden. Forholdene bør forbedres, ligesom bilisterne må vænne sig til også at bruge fødderne til at gå på.

Men uanset at parkeringsforholdene ikke er optimale, så er det relevant at udøve kontrol, ellers bliver situationen endnu mere anarkistisk. Der er forskel på hensynsløs parkering, der kan udsætte andre for livsfare, og en parkering, hvor tidsfristen f.eks. overskrides med nogle få minutter.

Men man må forlade sig på, at parkeringsvagterne også generelt kan sondre og håndtere situationerne uden at blive generende nidkære i jobbet.

Under alle omstændigheder er verbale trusler og tilsvining og fysiske trusler helt uacceptable over for folk, der blot passer deres arbejde. Desværre forekommer det, at folk, der i embeds medfør er klædt i noget, der blot minder om uniform, i stigende grad er udsat for chikane.

I visse bydele kan buschauffører, taxachauffører, postbude, falckreddere og naturligvis politifolk virke provokerende på uopdragne elementer. Men noget tyder på, at den dårlige opførsel i stigende grad er ved at blive et generelt problem, og det er skidt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.