Fodbold: Fremad fik forventede klø

Lyngby var for stor en mundfuld for oprykkerne fra Aarhus Fremad, der efter 0-3 ligger næstsidst efter første spillerunde.

Der var ingen sure miner. Fremad-træner Anders Gerber var afklaret efter premierekampen i 1. division mod Lyngby, der uden større problemer sendte gæsterne hjem til Århus med et nederlag på 0-3.

»Vi møder bare et hold, der er et nummer eller to bedre end os. De spiller hurtigere og vinder de fleste nærkampe,« sagde træneren, der efter nederlaget kunne gruble over, hvad der gik galt på den tre timer lange bustur hjem til Århus.

Anders Gerber var på forhånd klar over, at kampen ville blive op ad bakke. Lyngby er en af de sandsynlige oprykningskandidater fra 1. division, og det skinnede igennem i en kamp, hvor gæsterne kun havde en enkelt stor målchance. Den tilfaldt midterforsvareren Martin Mattson ved stillingen 0-0.

Til superligaen

Men en århusiansk føring på det tidspunkt havde nu heller ikke været fair i forhold til spil og chancer.

»Jeg havde selvfølgelig håbet på, at vi kunne overraske i dag, men da der var spillet en halv time, kunne jeg godt se, hvor det bar hen af. Vi møder et hold, der er værdigt til superligaen, så på den måde er resultatet ikke overraskende,« sagde Anders Gerber.

Ingen ærgrelse

Århusianerne ligger nu der, hvor mange på forhånd har spået dem til at ende. Under nedrykningsstregen. Anders Gerber forsikrer dog, at nederlaget til Lyngby ikke slår skår i truppens selvtillid, der er vokset med sejrene over Kolding og Fredericia i testkampene inden sæsonstarten.

»Nu har vi i hvert fald set, hvor hurtigt vi skal spille for at være med. Nederlaget har ikke ødelagt noget for os, og der var da heller ikke nogen ærgrelse over resultatet blandt spillerne, for det var helt i orden,« sagde træneren.

Aarhus Fremad ser nu frem mod lørdagens hjemmekamp mod Fremad Amager, der ikke var i kamp i weekendens spillerunde. Efter det opgør følger Brabrand og Sønderjyske. Noget af et program for oprykkerne, men ikke noget der skræmmer Anders Gerber.

»Nu ser vi i første omgang frem til at spille på hjemmebane. Og så håber jeg da, at Fremad Amager er en lille smule dårligere end Lyngby, for ellers får vi problemer,« sagde han.

allan.poulsen@jp.dk

1. division

Lyngby - Aarhus Fremad 3-0 (2-0)

Mål: 1-0 Christian Holst (23.), 2-0 Anders Jochumsen (33.), 3-0 Mikkel Beckmann (57.)

Tilskuere: 1.018 på Lyngby Stadion

Aarhus Fremad (4-5-1): Karsten Sørensen - Søren Martinussen, Martin Mattson, Rasmus Pedersen, Mauricio Rojas (58. Mads Agesen) - Volkan Ceran (55. Tommy Lauridsen), Arne Bak, Stefan Kinze, Kenneth Axelsen (70. Søren Sinnbeck) - Mark Jensen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.