Et spadestik i historien

Arkæologerne er i fuld gang med at grave i Lisbjerg, før der bygges vej og parcelhuskvarter.

Man mærker et historiens vingesus, når arkæologerne begynder at grave.

Det gør de for øjeblikket på en mark i Lisbjerg, hvor en prøvegravning i 2005 viste, at der sandsynligvis havde ligget en boplads.

Og det gjorde der. I første omgang blev vegetationen skrabet bort, og midt i juni i år gik arkæologerne i gang med at grave på et to hektar stort område. Spadestik efter spadestik jord har afsløret en boplads fra ældre romersk jernalder, det vil sige fra omkring år 0 efter vor tidsregning.

Der har ligget omkring 40 huse på bopladsen, vurderer arkæolog Claus Skriver, som leder udgravningen. Udover stensætninger, hvoraf nogle har fungeret som fundament for husenes vægge, har man kortlagt stolpehuller og fundet en del keramikskår.

Der er ikke fundet jerndele, men for eksempel en gris i ler, som sandsynligvis har været et stykke legetøj for et barn for 2.000 år siden. Grisen er i to dele, og hovedet viser, at danske grise på den tid var betydeligt længere. Et andet fund er en enkelt ravperle med hul i.

Omkring halvdelen af bopladsen er udgravet, registreret og gennemfotograferet, og kun tiden kan vise, om der ligger mere sjældne ting begravet på pladsen.

»Vi kan ikke tale om et enestående fund af en boplads fra den periode,« siger Claus Skriver. »Det eneste opsigtvækkende i forhold til tilsvarende fund er faktisk, at vi har fundet adskillige knoglerester fra husdyr som får, grise, køer og heste.«

Når arbejdet er færdigt midt i september, vil bopladsen blive dækket til igen - og derefter vil der blive bygget en vej og parcelhuskvarterer i området.

joergen.hansen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.