Festspil mangler frivillige

10 personer mangler festspillet i Vilhelmsborg for at kunne pille scenen ned. Næste år kan opbygningen af scenen komme i fare - igen på grund af manglen på frivillige.

Der er nu alvorlig mangel på frivillige til Vilhelmsborg Festspil.

Scenen kan ikke blive pillet ned, hvis der ikke snart melder sig 10 personer til den store og hårde arbejdsopgave.

Festspillet mangler tillige gratis arbejdskraft i boderne, ligesom mangel på frivillige næste år kan gøre det svært overhovedet at få bygget en scene til de populære sommerforestillinger.

Den igangværende forestilling, »Grease«, har sat rekord i forsalg, og i alt ventes 20.000 publikummer at se historien om forelskelsen mellem den rå Danny og den søde, troskyldige Sandy. Men det er altså et fåtal af dem, der vil give en hånd med. De frivillige i boderne må arbejde ekstra, mens der som nævnt er fare for, at scenen slet ikke bliver pillet ned.

Ud af aftale

Tidligere har tømrerelever i såkaldt skolepraktik stået for den opgave.

Det er elever uden læreplads, men dem er der stort set ikke flere af, og derfor har skolen trukket sig ud af aftalen og overladt scenebyggeri- og nedtagning til frivillige.

Regeringen har skåret kraftigt ned i skolepraktikordningen, og samtidig betyder det igangværende byggeboom, at det er let at finde en rigtig læreplads. Det er godt for de unge, men skidt for friluftsspillet.

»Eleverne satte scenen op, men nu er de udlært, så vi skal selv ordne nedtagningen. Vi har brug for cirka 10 mand til at pille kulisser ned, bære 300 kvm plader væk fra scenen, fjerne skurvogne og pakke det hele ned for vinteren,« forklarer Jørn Feldt, leder af festspillets byggegruppe.

»Det skal være nogen, der kan tage fat, for det er hårdt arbejde,« siger han.

Teknisk skole beklager

De frivillige skal i en måned kunne afsætte deres weekender - og gerne også hverdage - til projektet.

Århus Tekniske Skole beklager, at man ikke længere kan hjælpe:

»Vi er kede af det, for det har været spændende at være med i fem gode år, men vi vil ikke love noget, vi ikke kan holde,« siger uddannelsesleder Finn Rudfeld, der i øjeblikket arbejder på en løsning for næste års scenebyggeri.

»Vi håber, at vi sammen med nogle andre institutioner kan få skruet et uddannelsesforløb sammen, der omfatter den scene. For det er meget motiverende for de unge at se, at en masse mennesker får glæde af deres håndværk,« mener han.

Vilhelmborg Festspil slutter den 12. august.

mads.bonde@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.