Skanderborg siger nej til fulde børn

Danmarks Smukkeste Festival vil ikke se berusede børn eller børn, som samler flasker om natten.

Der er ikke noget så grimt som fulde børn, mener man på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg. Så ud over at være imod narkotiske stoffer, vil festivalen nu også sikre, at de yngste deltagere får en god og ædruelig oplevelse.

»I fjor var der nogle historier fremme i pressen om berusede børn ved musikbegivenheder. Det vil vi bare ikke have her,« siger formand Kirsten Hansen.

Skanderborg Festivalklub har i forbindelse med den 27. udgave af festivalen i august etableret et hold "socialarbejdere", hvis opgave blandt andet bliver at holde øje med festivalens børn.

»Sidste år var den yngste festivaldeltager, som måtte til afsvaling i vores skovskadestue, en 17-årig kvinde, så det er ikke fordi, at det har været et stort problem for os. Men det kunne det jo blive. Børn stifter generelt tidligt bekendtskab med spiritus og andre stoffer, så det er et område, hvor vi også må vise ansvarlighed,« mener Kirsten Hansen.

Opsyn med børn

Festivalledelsen har indskærpet over for campingvagter, parkeringsvagter og områdeansvarlige, at de skal være særligt opmærksomme på børn og alkohol og melde det til de 11 "socialarbejdere".

»Det kan jo foregå ude i krogene, langt fra hvor musikken spiller, men der skal vi også have øjnene med os,« fastslår formanden.

Socialarbejderne vil i øvrigt også skride ind over for mindreårige, som færdes alene om natten, ligesom der vil blive skredet ind over for børn, der samler flasker sent på aftenen.

JP Århus indleder i dag på bagsiden optaktsartiklerne til årets musikbrag i Skanderborg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.