Leder: Flertalsstyre

VED SOMMERTIDE, da agurker og andre grøntsager gror, er der blevet tradition for at lufte idéer, ikke nødvendigvis nye, endsige begavede, der måske har haft en tilbøjelighed til at forsvinde i vrimlen, når samfundslivet kører for fuld kraft.

Sidste år barslede et såkaldt ad hoc-udvalg med tanker vedrørende byens styreform. Tankerne var ikke revolutionerende, og den efterfølgende debat kom aldrig rigtig ud af stedet.

Åbenbart var man for tæt på kommunalvalget til, at politikerne turde tage opgøret med det magistratsstyre, som Århus har haft i umindelige tider. De radikale, Venstre og socialdemokraterne havde måske nok lysten, men kun førstnævnte havde også modet.

Det mod er tilsyneladende kommet i sommervarmen, for både repræsentanter for Venstre og socialdemokraterne erklærer sig nu parate til opgør med magistratsstyret til fordel for flertalsstyre. Og man tør endda nævne datoen den 1. januar 2010 som skæringsdato, da den nuværende valgperiode slutter, og en ny begynder.

Ud fra devisen om "bedre sent end aldrig" er det velgørende, at debatten får ny næring. Nu gælder det om at holde fast i den og samarbejde med København, Odense og Aalborg, der også har magtstrukturelle problemer, om et fælles udspil over for regering og folketing, thi den kommunale styreform er lovgivningsstof.

Det er vigtigt at fastholde debatten, som Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) genåbnede for nogle uger siden, og som nu følges op i Århus, for nok er der flere år til 2010, men man skal i videst mulige omfang sikre en lovgivning, der er gennemtænkt og ikke mindst sikrer mindre partier den indsigt og de arbejdsvilkår, som de med rette kan påberåbe sig.

Den opgave bør ikke være tungere, end at man kan løse den i samdrægtighed. Fælles fodslag i Folketinget vil være et væsentligt signal til de politiske brugere ude i kommunerne.

Magistratsstyreformen må siges at have haft sin tid. I dag forekommer den at afspejle et demokratisk miskmask, der slører folkestyrets magtstrukturer. Her i byen kender vi efterhånden alt for godt det ikke altid lige fine spil, der foregår bag magistratsstyrets facade.

Fremtiden bør baseres på en flertalsstyreform, hvor flertallet administrerer magten, men under skyldig hensyntagen til oppositionens arbejdsbetingelser, som eksempelvis i Folketinget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.