Internationalt orienteret

Langkær Gymnasium er blevet invaderet af orienteringsløbere fra hele verden.

Sure sokker, træningstøj og soveposer flyder i klasselokalerne. Fodboldbanen ligner en campingplads, og på parkereringspladsen er der meget langt mellem de danske nummerplader. VM i orienteringsløb er begyndt at sætte sit præg på byen og i fodsporene på eliten følger i hundredvis af entusiaster, der gerne rejser halvvejs rundt om jorden for at løbe i en århusiansk skovbund. Alle er de tilmeldt WOC Tour, der giver amatørerne mulighed for at løbe på de samme ruter som VM-deltagerne.

Fra Taiwan til Tilst

På en sten uden for klasselokalet sidder 35-årige Huz-Chung Chan og noterer indtrykene i sin lille sorte dagbog. Han er rejst fra Taiwan for at deltage i løb i Norge, Sverige og Danmark.

»Vi elsker orienteringsløb, men i Taiwan er det ikke så stort som i Europa. Vi er her for at studere og få mere erfaring,« siger Huz-Chung Chan, og smiler høfligt efter hver sætning. Han arbejder i den kemiske industri og har selv tjent til rejsen, men han fortæller, at flere fra Taiwan har lånt penge af deres forældre for at kunne være med. Det er første gang, at han er i Danmark.

»Alt er meget dyrt i Danmark. Men I tager det hele roligt og afslappet, så det gør vi også. I Taiwan er det hele tiden push-push, hurtigere, hurtigere,« siger han og skubber hænderne foran sig, og demonstrerer, hvordan taiwanere ofte tilbringer deres ferie i et hæsblæsende tempo med masser af billeder og seværdigheder.

Slapper af med sudoku

Han bor på Langkær Gymnasium sammen med fire andre fra Taiwan. De sidder inde i klasselokalet og løser sudoku og læser. Slapper af før den første rute. På skrivebordet står et gasblus og traditionel dansk morgenmad med hvidt brød og syltetøj. På gulvet er ligger løbesko og soveposer, og på et andet bord står en hel række poser med kinesisk skrift.

»Nudler,« siger Huz-Chung Chan, og griner genert, som kun asiatere kan grine genert.

Ved check-in skranken har Hans Christiansen travlt med at dirigere gæsterne til de rigtige lokale og teltpladser. Han fortæller, at flere end 20 nationer er samlet på gymnasiet, og han viser stolt deltagerlisten, hvor de ældste er 80 år gamle. To nordmænd melder deres ankomst. De har bestilt teltplads. En af dem er fra det norske landshold.

»Nej, jeg blev desværre ikke udtaget til dette VM, så jeg må nøjes med WOC-touren,« forklarer 24-årige Carl Waaler Kaas. Trods de store solbriller skinner skuffelsen tydeligt igennem, og han viser med lette trin på stedet, hvordan det kribler for selv at være med.

»Det er lidt kedeligt, men nu må jeg fokusere på at bakke mit hold op,« siger han.

VM-deltagerne sover i komfortable omgivelser på Radisson, men det generer ikke Carl Waaler Kaas, at han bor mere ydmygt.

»Der er en god social kontakt mellem bredden og eliten i vores sport. Den er idealistisk, og der er ikke så mange penge i den,« siger han før han vælter teltstængerne ud på græsset.

Ekstra dimension

Men hvorfor synes orienteringsløbere overhovedet det er sjovt at løbe rundt i skoven med et kort? Uanset nationalitet er svaret det samme hos "besætterne" på Langkær Gymnasium. Orienteringsløb er fedt, fordi man ikke kun skal over en målstreg. Man skal selv finde den, og det giver en ekstra dimension i forhold til mange andre sportsgrene. Og så foregår det ovenikøbet i smukke naturomgivelser.

Interesserede kan stadig nå at melde sig til WOC-tourens løb i de kommende dage, og sværhedsgraderne varierer så alle kan være med.

jakob.voelver@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.