Fire år i mineland

Familien Leth har taget den store beslutning. I fire år skal de arbejde i Cambodia. Meget tyder på, at der venter dem den ene overraskelse efter den anden. For der er meget, de ikke ved endnu.

I fire år skal familien Leth - far, mor og en søn på ni måneder - arbejde i en fjern provins i Cambodia. Området er fyldt med landminer, men det afskrækker ikke den lille familie, som er aktiv i baptistkirken. Den brænder for at komme ud og hjælpe de fattige, cambodianske stammefolk.

»Vi glæder os til at se, at der kommer noget ud af vores indsats,« forklarer Signe Leth.

Hun skal lede et stort projekt, som blandt andet omfatter fødevaresikkerhed, jordmoderkurser, sundhed og undervisning af befolkning i den afsidesliggende Ratanakiri-provins.

Analfabeter

Hendes mand, Mads Leth, har fået orlov fra Århus Statsgymnasium for at flytte med.

Han skal undervise lokalbefolkningen, der for det meste består af analfabeter, som ikke taler landets officielle sprog, khmer, men i stedet et lokalt stammesprog. Dette sprog findes oven i købet ikke på skrift.

Det giver befolkningen problemer med blandt andet jura, hvilket uvederhæftige forretningsfolk udnytter groft ved eksempelvis at opkøbe jordlodder for en pose salt. Uddannelse er derfor nødvendig for at forsvare stammefolkenes rettigheder.

Men hvem Mads Leth skal undervise - og hvad de skal lære - ved han ikke endnu.

»Det bliver temmelig sikkert på et lavere niveau end det, jeg er vant til. Men det gør mig ikke noget. Jeg er sikker på, at de godt kan bruge min undervisningserfaring,« forklarer han.

»Vi tager det, som det kommer.«

I det hele taget er der meget, familien endnu ikke ved. Eksempelvis antallet af stammefolk, der skal hjælpes, hvor mange lokale ansatte, der er på projektet og hvor den skal bo.

»Måske bliver det i en eller anden pælehytte,« smiler Signe Leth - som i en god måneds tid endnu bor i en lys og moderne lejlighed i midtbyen.

Mange miner

Det første år regner familien med at leje en villa fra den franske kolonitid. Da skal den nemlig bo i hovedstaden Phnom Penh, hvor den skal undervises i landets sprog og kultur.

Derefter bliver det primitivt, når familien rykker til landets nordøstlige provins, Ratanakiri. Stedet er præget af rismarker, bjerge, skove - og miner. Mange miner. De stammer fra den lange borgerkrig mellem regeringen og De Røde Khmer. Krigen er slut, men det ved minerne ikke. De lemlæster fortsat uheldige civile.

Derfor har minerne skabt en vis nervøsitet i familien.

»Vi tænker naturligvis på vores sikkerhed - især efter at vi har fået Zakarias. Vi har tænkt meget over, at der er 10 timers kørsel til det nærmeste hospital, hvis der sker noget,« forklarer Mads Leth.

Han og hustruen regner dog med, at sønnen undgår minerne.

»Det må han lære af de cambodianske venner, han forhåbentlig får. Ellers må vi have en barnepige til at rende efter ham hele tiden,« siger Signe Leth.

Familiens nervøsitet forud for udsendelsen spreder sig over flere punkter. Kan den eksempelvis fungere i et klima, hvor 40 grader kombineres med høj luftfugtighed og mangel på aircondition? Og hvordan kommer det til at gå på jobbet?

»Signe er helt nyuddannet og skal lede et stort projekt. Mange mennesker er afhængige af, at det, vi kommer ned og laver, bliver en succes. Derfor kredser tankerne om, om vi kan slå til,« uddyber Mads Leth.

Familien tager kun ganske få ting med sig, når den rejser til september: Udvalgte bøger, et kors, billeder af familien og nogle få ting til sønnen.

Lejligheden sælges, og møblerne opmagasineres. Først om fire år kan støvet pustes af, og det vil afsløres, om de stadig er moderne.

Med kun 20 vesterlændinge på projektet - og ingen danskere - må der også vinkes farvel til den hjemlige kultur, ligesom det moderne storbyliv må sættes på standby.

»Derovre kan man ikke gå i biografen, ud at spise eller til koncert. Til gengæld håber vi, at tomrummet bliver fyldt ud af en masse nyt og ukendt, som man ikke oplever her i Århus,« siger Mads Leth.

»Jeg tror, vi lærer at sætte tingene i helt andet perspektiv,« lyder det fra Signe Leth, der suppleres af sin mand:

»De problemer, vi har i dag, er for det meste hverdagsstress og luksusproblemer. Den hverdag og de problemer, de kæmper med derude, er af en noget anden kaliber. Jeg tror, det vil gøre os rigere som mennesker at opleve det.

mads.bonde@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.