Styrk støtten til voldsramte kvinder og børn

VOLD IMOD kvinder er vidt udbredt og foregår i alle sociale lag. Antallet af disse forbrydelser ligger på trods af vedvarende offentlig debat om emnet stadig på samme niveau som for 10 år siden: 41.000 kvinder kommer årligt på skadestuen som følge af vold, og 10.000 kvinder henvender sig på danske krisecentre for at få støtte.

Men ikke kun kvinderne rammes. I dag ved vi, at 30.000 børn i alderen 0-15 år vokser i op i en familie med vold. Hvis dette problem skal mindskes, kræver det en enorm holdningsbearbejdning både af befolkning og myndigheder.

Forældet opfattelse

Det nytter ikke noget, at vi er så tilbageholdende med at bede politiet om at komme til hjælp i sager, hvor vi har mistanke om vold mod kvinder og/eller børn. Vi er alle præget af en stor modvilje og angst for at "blande os" i andres privatliv. Men vi har faktisk pligt til at blande os, hvis nogen er i fare for at lide overlast.


Samtidig bør politiet begynde at tage disse sager mere alvorligt. Begrebet "husspektakler" anvendes stadig flittigt af politiet, selvom det er gammeldags og stammer fra en tid, hvor det var accepteret at udøve vold mod kvinder og børn. Fortsat brug af det værdiladede og legitimerende ord "husspektakler" medvirker til at bagatellisere problemet.

Det kan undre, at man ikke for længst er gået bort fra at anvende et ord, der langt fra præciserer, at der ofte er tale om noget så alvorligt, som at man i sit eget hjem udsættes for vold.

De mange voldsramte og -truede familier skal tilbydes langt bedre hjælp, end tilfældet er i dag. I DR's dokumentarudsendelse "Når de voksne slår" fra februar kom det igen frem, at der ofte går 10 måneder fra krisecenterets anmoder om støtte til et barn, før kommunerne bevilger hjælpen.

Uddan personale

Der blev endog nævnt eksempler, hvor der gik to et halvt år. Dette sker på trods af at al viden om krisehjælp peger på, at hjælpen skal gives hurtigst muligt. Kommunerne skal derfor i langt højere grad forpligtes på dette arbejde, men derudover er det også nødvendigt at opkvalificere det socialfaglige arbejde på krisecentrene.

Der skal sættes kraftigt ind på at give den voldsramte kvinde og børnene den fornødne hjælp, så både mor og barn bliver bedre rustet til at begynde et nyt liv uden vold.

Det kræver bl.a., at krisecentrene også i Århus sikres mulighed for at tilbyde en mere aktiv indsats over for kvinder og børn, mens de opholder sig på krisecentrene i form af bl.a. øget supervision af psykologer og pædagoger. Der skal udvikles netværk til børnene, som de kan vende tilbage til, når de har forladt krisecenteret.

Bedre redskaber

Traditionelt har krisecentrene primært været fokuseret på akut krisehjælp, indtil der er fundet en anden løsning. Men realiteten er, at kvinder og børn ofte bor på krisecenteret i længere perioder.

Derfor er der al mulig grund til at sikre krisecentrene bedre redskaber til at kunne bidrage til at bryde den negative sociale arv, som er så svær at bryde. Men alt dette kræver midler; midler, som jeg håber, kan findes, når vi skal forhandle finanslov til efteråret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.