Hvor er SF's redelighed?

SF har desværre lagt et meget lavt niveau for den nødvendige debat om de fremtidige besparelser i Århus.

UNDER OVERSKRIFTEN "Hvor skal der spares, Uffe Elbæk", langer SF's rådkvinde, Dorthe Laustsen, i et læserbrev kraftigt ud efter undertegnede.

Jeg har ingen problemer med en frisk og direkte politisk debat. Heller ikke hvis der bliver talt med store bogstaver - selvom jeg personligt tror, at man altid kommer længst, hvis man holder kammertonen. Og ikke mindst, hvis de argumenter, man fremfører, bygger på reelle informationer og udsagn.

Det er her, at kæden ryger fuldstændig af for SF og Dorthe Laustsen.

For læserbrevet er en lang fordrejning af, hvad jeg som radikal kulturudvalgsformand er gået ud med. Man kan derfor allerede nu konkludere, at hvor Det Radikale Venstre åbnede den politiske debat om de kommende besparelser, lagde SF (desværre) niveauet for dialogen.

Mere til kulturen

Men hvad var det så, jeg egentlig sagde i interviewet i JP Århus?

Jo, at jeg i princippet mener, at hvis Århus med æren i behold vil kalde sig en kulturby, burde kulturbudgetterne fordobles fra den sølle ene procent af budgettet, som kulturen i dag fylder, til gerne 2 pct. i fremtiden. Og det mener jeg stadig. For en by uden kultur er en døende by.

Hvorfor? Fordi alle undersøgelser fortæller det samme: Nemlig at det er en bys kulturelle identitet, der afgør, om virksomheder har lyst til at placere sig i byen, om unge har lyst at studerede der, og om voksne har lyst til at bosætte sig der.

Så når Det Radikale Venstre argumenterer for øgede kulturbudgetter, er det ud fra en klar og præcis argumentation om, hvad der tjener fællesskabet bedst. For uden nye virksomheder og arbejdspladser og uden flere studerende på byens uddannelsessteder og uden mennesker, der har lyst til at bosætte sig i Århus, så underminerer vi byens samlede økonomi og dermed skattegrundlag.

En bundet opgave

Og hvis byens økonomi svækkes, svækkes det kommunale serviceniveau (læs: kvaliteten af vore vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem).

Men hvad Dorthe Laustsen bevidst undlader at fortælle avisens læsere i sit indlæg er, at på trods af - som nævnt ovenfor - at Det Radikale Venstre har denne generelle holdning på kulturområdet, går vi faktisk ud og peger på mulige besparelser på netop kulturområdet. Ikke fordi vi har lyst til det. Tværtimod. Men fordi vi politikere har fået en bundet opgave, der hedder at finde besparelser på 300 millioner - og måske mere - på byens budget. Derfor gik jeg ud og pegede på en række steder på kulturområdet, hvor man efter min mening kunne spare, uden at det totalt ødelagde området som sådan.

Når det er sagt, mener jeg også, at ældreområdet bør gåes efter i sømmene. Ikke mindst det princip, der p.t. er i indbygget i budgetmodellerne, at hver gang én af vore borgere fylder 67 år, så udløser det automatisk et ekstra beløb til ældreområdet.

Og det uagtet hvor frisk eller velhavende den pågældende person er. Det, synes jeg, er direkte usolidarisk over for fællesskabet. Hele tankegangen, at fordi man er ældre, er man svag - og derfor bør hjælpes - strider mod al form for værdighed og respekt i mit politiske univers.

Men hvad mener SF? Og hvad mener SF om, at vi i Danmark i dag bruger flere penge på efterlønnen end på det samlede folkeskoleområde?

Ingen troværdighed

Det er disse urimeligheder, der lå til grund for min udtalelse om, at jeg mener, at vi fokuserer mere på fortiden (de raske og friske ældre) end på fremtiden (vore børn og unge). Nu har Det Radikale Venstre meldt ud, hvor der eventuelt kunne spares på kulturområdet. Men hvor vil SF spare på ældreområdet? Den udmelding har vi stadig til gode.

P.S.: Det undrer mig for øvrigt, at du, Dorthe Laustsen, på TV2 / Østjylland udtalte, at du gerne ville være med til at diskutere, hvor på ældreområdet - i forhold til de friske og velhavende ældre - der evt. kunne spares. Men måske er det SF's politik at sige noget på tv og noget andet i avisen? Troværdigt virker det i hvert fald ikke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.