Festival med Gud i spidsen

Ca. 2.000 unge fra hele Europa er på vej til Århus for at deltage i Europæisk Ten Sing Festival.

Teenagere og tro går i den kommende uge hånd i hånd på Tangkrogen i Århus. Omkring 2.000 unge fra hele Europa har meldt deres ankomst til en festival med kodeordene Kristus, kultur og kreativitet.

Bag festivalen står Ten Sing, der er en klubform under KFUM og KFUK. Festivalens koordinator, Jesper Damgaaard, fortæller, at Ten Sing opstod i Norge og har eksisteret i Danmark i 15 år. Konceptet er at kombinere kristendom, musik, dans, drama og kor i et kreativt miljø for unge mennesker.

Europæisk Ten Sing Festival, som festivalen hedder officielt, afvikles for femte gang, men det er første gang, at det sker i Danmark. Ud over Jesper Damgaard, der er eneste lønnede arbejdskraft på festivalen, vil en lang række frivillige kræfter stå for den praktiske afvikling og koordinering af festivalen, der strækker sig over fem dage.

Tangkrogen

På lørdag vil festivalens centrum, Tangkrogen, være parat til at tage imod de mange deltagere. Der vil være rejst et kæmpe festivaltelt, et kirketelt og to koncertscener, og pladsen vil naturligvis være fyldt med skurvogne, toiletter, hegn, og hvad der ellers hører til på en festival.

Indholdsmæssigt vil festivalen være præget af diverse indslag og optrædender af de forskellige Ten Sing grupper, og hver dag vil der være et særligt programpunkt, hvor der bliver sat fokus på problemstillinger omkring det at tro og være kristen.

Onsdag den 2. august bevæger festivalens deltagere sig ud på byens pladser og samlingssteder, hvor de vil folde deres talenter ud. Blandt andet er der planlagt et internationalt Melodi Grand Prix på Klostertorv.

»Det er altid enormt livsbekræftende at mødes med andre Ten Singere fra Europa,« siger han og tilføjer, at mødet med de andre grupper samtidig virker som inspiration til udvikling af den hjemlige gruppe.

lisette.greve@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.