Børns Vilkår: Cafeer løber fra ansvaret

De århusianske cafeer løber fra ansvaret, når de vil straffe mindreårige unge, der køber alkohol. Det mener Børns Vilkår.

»Det er restauratørerne, der udskænker alkohol. Derfor er det selvfølgelig også dem, der skal straffes,« siger organisationens formand, Peter Albæk.

JP Århus afslørede i går, at halvdelen af cafeerne ved åen sælger alkohol til mindreårige, selvom det er ulovligt. Cafeerne mener, at en løsning på problemet er, at politiet begynder at gå efter de unge, der køber alkohol, selvom de ikke er gamle nok (se artiklen her over).

Dårlig fremgangsmåde

Men det er en helt forkert fremgangsmåde, mener børneorganisationen.

»Selvfølgelig må de unge heller ikke gå ind og købe alkohol. Men hvad har unge mennesker dog ikke gennem tiderne forsøgt at gøre, som de ikke må? Vi skal holde fast i, hvem der er de voksne, og hvem der er de unge,« fastslår Peter Albæk, der er skuffet over cafeernes salg til mindreårige.

»Reglerne er lavet, for at man som forældre kan være sikre på, at ens børn ikke får udskænket øl, vin og spiritus - og derfor skal loven selvfølgelig overholdes. Jeg kan holde øje med, hvad mine børn laver derhjemme, men jeg kan ikke kontrollere, hvad de laver andre steder. Hvis cafeerne er i tvivl, må de tjekke legitimation. Længere er den ikke.«

Signaleffekt

Forebyggelseskonsulent Bent Ulrikkeholm fra Århus Amt pointerer, at unge kan købe alkohol i kiosker, allerede når de er 16 år.

»Men naturligvis skal man overholde loven. Og jeg tror, det har en god signaleffekt, at der er en aldersgrænse på 18 år på cafeerne. Det er ligesom med hastighedsgrænserne: Når man kun må køre 50 km/t, er der ikke mange, der kører meget hurtigere end det.«

Han mener, at den manglende alderskontrol på flere cafeer bunder i generthed hos personalet.

»Det kan være pinligt at spørge, om en person er fyldt 18, hvis det viser sig, at vedkommende er gammel nok. Måske spørger tjenerne kun om legitimation, når de er helt sikre på, at der er tale om mindreårige.«

mads.bonde@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.