En stjerne fra mælkevejen

Sanne Muncken har været en del af Karolines Køkken i mere end 25 år, og hun har ikke fortrudt et sekund. Hun ville oprindeligt have været kok, men blev i stedet en af de stærke kvinder bag den største kogebogssucces i Danmark nogen sinde.

Sanne Muncken er Karolinepige og har været det i godt og vel 25 år. Ikke en af dem, der i sin tid rejste rundt på messer verden over og promoverede dansk ost og andre mælkeprodukter, men en af dem, der sørgede for at kridte hjemmebanen op.

Hun nåede lige at komme inden for døren på Mejerikontoret i Århus, da man var i gang med forberedelserne til den første udgave af Karolines Køkken. Kogebogen, der var intet mindre end en revolution, og som har betydet en voldsom påvirkning af den danske madkultur, langt mere end de fleste forestiller sig.

Karolines Køkken kom i den husstandsomdelte udgave i otte udgaver - dertil skal man lægge et antal tema-bøger, som sælges i boghandlen.

Sanne Muncken har været med hele vejen.

Egentlig ville hun have været kok, men moren mente nok, at de arbejdstider ikke lige var sagen for Sanne. Så pigen, der er født på Frederiksberg i 1947, gik efter sin realeksamen på husholdningsskole, tog et år i huset, var på højskole og endte til sidst på det ene af datidens to husholdningsseminarier, nemlig Ankerhus i Sorø.

Allerede dengang svor hun på, at når strabadserne i den sjællandske provinsby var overstået, skulle hun aldrig mere sætte sin fod i provinsen. Nej, hun skulle tilbage til København og leve resten af sit liv inden for voldene.

Sådan gik del heldigvis ikke.

Interessen for mad

»Jeg har altid interesseret mig for mad,« fortæller hun i dag efter en lang - og stadig yderst aktiv - karriere i dansk gastronomis tjeneste.

»Det var derfor, at jeg så gerne ville være kok. Det blev det så ikke til - derimod en uddannelse som eksamineret husholdnings-lærerinde, som det hed dengang. Suppleret med et år på Aarhus Universitet inden for ernæring. Det blev også til en periode på Askov Højskole og så et job bag baren i den berømte Hvalrossen i Skolegade.«

»Værten sagde, at jeg jo alligevel kom der så tit, og da de manglede en dame i baren, så var han tryg ved at overlade jobbet til mig.«

Det blev til 10 måneder bag baren og masser af gode oplevelser med sjove mennesker, indtil husholdningslærerinden blev gravid og måtte finde sig noget andet og måske knap så festligt. Det blev først til et job hos Plumrose som laborant, senere på en kondenseringsfabrik, hvor man lavede mælkepulver, og så var vejen ligesom banet.

Karolines Køkken søgte en, der kunne være med til at udforme diverse undervisningsmaterialer. Hun søgte, men fik ikke jobbet. Nogle måneder efter blev hun imidlertid kontaktet igen - man manglede en, der kunne deltage i opskriftsudviklingen, og det blev så til en fast stilling, som hun har holdt 25 års jubilæum i og har været umådeligt glad for.

»Min chef sagde til mig, dengang jeg blev ansat, at de første 10 år var de værste!«

Første Karolines Køkken

På det tidspunkt var den første Karolines Køkken i gang, men Sanne Muncken nåede at komme med på holdet og deltage i færdiggørelsen, blandt andet som fast medlem af det team, der deltog i fotograferingen af de mange retter. Det blev til et mangeårigt samarbejde med en af landets absolut bedste madfotografer, Poul Ib Henriksen.

»Karolines Køkken var jo nærmest en revolution i dansk madlavning,« erindrer Sanne Muncken.

»En husstandsomdelt kogebog i et oplag på 2,5 millioner eksemplarer. Jamen, alle eksperter sagde, at det slet ikke kunne lade sig gøre. Så stor en målgruppe som hele Danmarks befolkning var det jo helt uhørt at henvende sig til. Men lederen af Karolines Køkken, Lis Rasmussen, fejede alle protester af bordet, vovede det ene øje (og de mange penge), og med hendes personlighed bag projektet og viljen til at gennemføre det, så måtte de andre vige. Det var lige som humlebien, som man siger ikke burde kunne flyve. Den gør det alligevel. Og det sammen gjorde Karolines Køkken. Det blev en kæmpesucces, og det er den faktisk stadig, selv om de nyere udgaver ikke længere bliver husstandsomdelt.«

Del af dansk kultur

Karolines Køkken blev den del af dansk kultur i sidste del af forrige århundrede, og den - og dens syv efterfølgere - har sat tydelige og markante spor.

I den første af de otte husstandsomdelte udgaver var der primært tale om en opsamling af opskrifter fra halvfjerdserne - og det var i den, danskerne for alvor blev udsat for det moderne mejeriprodukt cremefraichen.

»Det hele var så nyt og anderledes, og vi blev kimet ned,« fortæller Sanne Muncken.

»Vi sad ved telefonerne i døgndrift for at svare på spørgsmål, men heldigvis holdt bogen hele vejen igennem. Vi brugte umådelig megen energi på redigering og korrekturlæsning - tænk på, at den skulle komme i over to millioner eksemplarer, og så nytter det jo ikke, at der står en liter piskefløde i stedet en deciliter i en opskrift! Men der var ingen fejl af den slags, og vi slap med skrækken.«

Den berømte tunmousse

Karolines Køkken nr. 1 fik danskerne til at eksperimentere med dressinger og kolde saucer, og de lærte frem for alt at tilberede tunmousse, som sammen med den indbagte mørbrad i løbet af kort tid blev danske nationalretter.

»På et tidspunkt hadede jeg den tunmousse,« fortæller Sanne Muncken i dag, »for hver gang jeg blev inviteret ud at spise, var det helt sikkert, at den kom på bordet.«

Men ellers er Sanne Muncken den dag i dag glad og stolt over at have været med i dette kæmpe-projekt.

»Selvfølgelig blev Karolines Køkken sat i verden for at sælge flere mejeriprodukter, men bag ved lå også et ønske om at lære folk glæden ved at lave mad. Det var det, der var hele udgangspunktet bag alle opskrifterne. De skulle være nemme at håndtere - også for dem, der ikke var nogen ørn i et køkken. Og så skulle de være sikre.«

»Alle opskrifter var gennemprøvede, og billederne af de færdige retter var den ægte vare uden ekstra pynt og dikkedarer. Og det viste sig jo, at når folk gik i gang med opskrifterne, så lykkedes de for dem - og resultatet var fuldstædig som på billederne i bogen.«

»Jeg er overbevist om, at vi med bøgerne har givet masser af mennesker mange gode oplevelser, at vi har givet dem mod på at lave god mad - og gjort dem og deres gæster glade, når de har været samlet omkring bordet.«

Karolines Køkken er ikke bare et opskriftslaboratorium. Det er også her, at man udvikler nye produkter - og halvfabrikata. Det ser Sanne Muncken ikke noget problem i.

Alt er gennemtestet

»Jeg ved da godt, at der er nogen, der rynker på næsen af halvfabrikata og forlanger, at man selv laver det hele fra grunden. Men det er nu engang ikke alle mennesker, der har tid til det, og så hjælper vi. Vi bruger kun gode råvarer, og vi står inde for det, vi sender på markedet. Og hvad galt er der i at bruge en færdig mornay sauce i høj kvalitet til den ellers hjemmelavede lasagne? Det hele bliver lidt nemmere, men det færdige resultat bliver absolut lige så godt, som hvis man havde brugt en masse energi på at lave saucen selv.«

»I det hele taget er den grundlæggende filosofi bag Karolines Køkken ikke at overtage madlavningen med diverse færdigretter, men at gøre tingene lidt nemmere og give kvaliteten i madlavningen et løft. Derfor bliver alle opskrifter gennemtestet i prøvekøkkenet på komfurer, som man har i almindelige husholdninger. Og man anvender kun råvarer, som kan fås i supermarkeder over alt i landet - på Mors, i Tønder eller på Midtsjælland,« som Sanne Muncken udtrykker det.

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.