Århus-bagland kritiserer Jelveds kurs

Hvis Jelved ikke opgiver den uklare kurs, koster det stemmer, advarer partikammerater. Den anden reelle vej går sammen med Socialdemokraterne, lyder det.

Drop slagsmålet med socialdemokraterne og søg konsensus med Helle Thorning-Schmidt.

Sådan lyder opfordringen til den radikale folketingsgruppe fra radikale byrødder i Århus og København, skriver dagbladet Information i dag.

»Selvfølgelig kan vi give statsministerposten til Helle Thorning-Schmidt, hvis hun giver indrømmelser. Det er en fuldstændig forkert kurs, de radikale kører på Christiansborg,« siger teknik- og miljøborgmester i Århus, Peter Thyssen.

Han peger på, at uklarheden og "den indre ubalance" opstod, fordi ledelsen blev sat skakmat af en karismatisk Naser Khader, der truede med at gå.

»Men vi har et skæbnefællesskab med socialdemokraterne, og derfor er strategien helt forkert,« siger Peter Thyssen.

Kostede stemmer

Formand for byens kulturudvalg, Uffe Elbæk (R), advarer om, at den uklare kurs kan koste stemmer.

»Set fra Århus er der ikke en særlig klar konklusion for den radikale linje. Jeg frygter, at vælgerne bliver usikre, når de står i stemmeboksen,« siger han.

Mens forholdet mellem S og R på Christiansborg er køligt, efter at den radikale leder i april valgte at pege på sig selv som statsminister og siden har afvist at lægge stemmer til en S-ledet regering, så glider samarbejdet glat for de to partier i Århus og København.

I et fælles "regeringsgrundlag" har de to gamle regeringspartier fundet sammen i kampen for billigere boliger, bedre integration, en styrkelse af den kollektive trafik samt på områder som miljø, erhverv, byudvikling og kultur.

Uffe Elbæk peger på, at de radikale gik glip af en potentiel fremgang ved sidste års kommunalvalg i Århus, netop fordi man ikke lagde sig fast på en bestemt borgmester.

»På papiret ser det rigtigt ud, og jeg er i princippet enig med Jelved i, at vælgerne skal afgøre, hvem vi kan lave politik med. Men folk vil vide, om de stemmer på en socialdemokratisk/oppositions-regering eller en fortsættelse af den nuværende regering. Den problemstilling har vi ikke drøftet igennem, og det kan koste stemmer.«

Balancegang

Uffe Elbæk oplever, at han taler "uldent", når han skal forklare den radikale kurs på Christiansborg.

Og samme oplevelse har medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i København, Kasper Johansen.

»Vi har altid skullet og kunnet balancere mellem det røde og det blå hold, og jeg kan ikke forstå, at man nu ryster på hånden på Christiansborg,« siger Kasper Johansen.

Ifølge Uffe Elbæk lægger de radikale sig under for regeringens og DF's dagsorden, når man udpeger centrale områder som skat, skole og udlændinge. Han opfordrer til en analyse af de samfundsmæssige udfordringer til brug for nye prioriteringer.

»Anders Fogh kan vinde næste valg, fordi oppositionen ikke samler sig om et alternativ,« siger han.

Som radikal borgmester i København er Klaus Bondam yderst tilfreds med SR-samarbejdet lokalt. Han så gerne, at det kunne kopieres til Christiansborg.

»Men der er problemet nok, at S ikke fører traditionel socialdemokratisk politik,« siger han og peger på, at radikale har tradition for ikke at blande sig i hinandens prioriteringer lokalt og på landsplan.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.