Derfor et nyt naturområde

Diskussionen om naturområdet ved Amtsgården bygger på misforståelser.

EN GRUPPE BORGERE i Højbjerg har erklæret deres utilfredshed med planerne for omdannelse af naturområdet Lyseng Kilen ved Amtsgården. Det gælder specielt indhegning af et areal til naturpleje med græssende kreaturer og placering af bålpladser og et amfiteater mv. et centralt sted i området.

I JP Århus 18/6 kritiserer gruppen af beboere, at »det næsten er umuligt at trænge igennem hos både Århus Amt og Århus Kommune med indsigelser mod planerne. Gentagne indsigelser og forslag til planerne er fremsendt - uden at få noget svar fra amt eller kommune.«

På denne baggrund efterlyste jeg på mødet 22/6 i Udvalget for Miljøet et svar på borgernes henvendelse, og det blev sendt samme dag. Her bliver der gjort opmærksom på, at fællesrådet og Århus Kommune formelt er ansvarlige for planlægningen - og derfor dem, der svarer på henvendelsen. Århus Amt har som ejer af areal deltaget i arbejdet med planen og givet forslag til, hvordan naturen bedst muligt bevares.

I brevet til borgerne forklarer biolog Lasse Werling, Århus Amt, hensigterne med planen og kommenterer deres indsigelser og bekymringer.

Det sker ud fra en biologisk vinkel og i håbet om at rydde nogle misforståelser af vejen.

Werling skriver:

»På området lå der tidligere et teglværk. Da amtsgården blev bygget, blev området udformet som en stor lavning, der kunne fungere som regnvandsbassin. Området har ligget så længe, at der har indfundet sig en ganske artsrig flora. For tre-fire år siden blev foretaget en teknisk ændring i forbindelse med afløbet fra regnvandsbassinet, således at der nu er en permanent, lavvandet sø. Lærker, viber, gråænder og løvfrøer har taget området til sig og yngler nu.

Levesteder forsvinder

Men området er nu hastigt ved at gro til med opvækst af træer og buske, og søen er ved at lukke til i dunhammer og vandpileurt, så den åbne vandflade om få år er forsvundet. Dermed forsvinder på sigt mange af levestederne for de planter og dyr, der nu har indfundet sig, om området mister sit fine åbne landskabspræg. Den bedste og mest naturlige måde at bevare den form for lysåben, alsidig natur er græsning med kreaturer. Derfor er det foreslået.

Hegning og græsning indebærer, at der selvfølgelig sker nogle indskrænkninger i den brug, lokale har haft af arealet indtil nu. Hensynene er forsøgt afvejet, idet det hegnede areal kun udgør en lille del af det samlede område. Der er således store arealer uden for hegningen, der stadig kan anvendes til gåture, leg, hundeluftning m.m., og der er ryddet langs nordkanten af hegnet, så man stadig kan færdes rundt om hegningen.

Hegnet er forsynet med låger i øst- og vestenden. Disse låger vil være åbne uden for græsnings-sæsonen, hvor området frit kan udnyttes rekreativt. Kun mens der går dyr på arealet i sommerperioden, vil hegnet være lukket. Dels af hensyn til kreaturerne, men også af hensyn til fuglelivet, som dermed får ro i yngletiden.

I øjeblikket anvendes arealet nemlig i stor udstrækning til ulovlig hundeluftning uden snor. Det er i høj grad med til at forstyrre det fugleliv, som jeg kan forstå, også står jeres hjerter nær.

Ud over at være den optimale natur- og landskabspleje vurderer jeg, at græsningen vil tilføje en oplevelses-kvalitet til området, samtidig med at der er plads til rekreative udfoldelser. Og det kræver altid lidt tid at vænne sig til ændringer i de vante omgivelser«.

Kommentarerne

De konkrete kommentarer til beboernes indsigelser lyder:

  • Det er vores vurdering, at hegningen ikke kan være mindre, hvis landskabs- og naturindholdet i området skal bevares. Der er plads til tre-fire græssende dyr. Området, hvor der indføres græsning, ejes af amtet, og kommunen har ikke ressourcer til at foretage maskinel landskabs- og naturpleje på området. Og rent teknisk er det ikke muligt at hindre tilgroning på søfladen maskinelt.
  • Beplantning med egetræer langs nordsiden af arealet langs skellet til Diakonhøjskolen foreslår I indskrænket til fem-seks meter i bredden i stedet for 10-20 m. Det er tanken, at der skal indplantes spredte egetræer i den smalle bræmme af selvsået krat, der breder sig på stedet. Og et voksent egetræ fylder 10-12 m i bredden, så en bræmme på fem meter vil ikke - på sigt kunne indeholde fuldkronede ege, som vil bidrage med stor landskabs- og naturkvalitet og blive klatretræer for vores børnebørn.
  • Den enkelte række af ege vil danne et smalt lysåbent skovbryn, som man kan færdes langs med, og som vil kunne rumme stor naturkvalitet. Krattet bevares. Kombinationen af højere træer og krat i skovbryn er optimalt for et rigt fugleliv. På sigt vil plantningen dermed være med til at forbedre forholdene for et større antal arter af fugle, end der er i dag.
  • Det er ikke hensigten, at der skal ryddes krat på græsningsarealet. Kombinationen af spredte buske og lav, græsset vegetation er optimal for de fugle, der nu er i området. Afgræsningen vil forbedre forholdene for fuglene.


Videre bliver det oplyst, at det er hensigten at sætte et par oplysningsskilte op ved hegnet. Her kan hensigten med græsningen forklares. Og der er planer om at lave en græsningsforening, så køerne kan komme på anparter hos lokalt interesserede.

Hermed har de kritiske beboere i Højbjerg fået en grundig redegørelse for den gode mening med projektet og et svar på deres indsigelser. Det passer godt med den måde, som vi i Århus Amt normalt modtager de mange henvendelser fra borgerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.