Solstråler i en travl hverdag

Ældreområdet skal være glade for og passe på sine frivillige og påskønne personalet noget mere. Samt huske det, der lykkes, fungerer og går godt.

VI KØRTE PÅ motorvejen tværs over Fyn, og som baggrund hørte vi radioavisen. Jeg hørte ikke rigtigt efter. Landskabet var så smukt, og mine tanker gik på autopilot. En enkelt sætning gik dog igennem nemlig, at der i en sjællandsk kommune var et specielt initiativ: de ansatte i ældresektoren samledes én gang om måneden og fortalte hinanden om de ting, der var lykkedes i den forgange måned. Solstråler i en travl hverdag.

Det er så underligt med en sådan enkelt sætning udsprunget af en radioudsendelse. Jeg har ikke kunnet lægge den fra mig, da jeg i den grad koblede den sammen med en hændelse, jeg havde en bestemt dag, nemlig 15/6 i år.

Jeg var inviteret til at deltage i det, der hed et "fremtidsværksted om "åbne lokalcentre"". Invitationen var sendt fra "ledergruppen, lokalcenter Skelager og Bjørnshøj".

En chefkonsulent fra magistratsafdelingen for sundhed og omsorg holdt oplæg og fortalte, at begrebet åbne lokalcentre var et indsatsområde i 2006. Man ønskede, at centrene i endnu højere grad end tidligere skulle være lokalområdernes samlings- og mødested.

Det var en dejlig dag med vel omkring 50 mennesker fra lokalområdet. Vi hørte om at arbejde på tværs af generationer, om etnisk forskellighed, om respekt for det enkelte centers kultur m.m.

Vi blev derefter bedt om at gå ud i grupper og sætte fokus på alt det, som vi var glade for på vores lokalcenter, alt det, vi var stolte af, og som gjorde os til noget særligt.

Stærke sider

Gruppearbejdet begyndte. Vi skulle både udpege den kendte praksis, men også skrive de nye idéer ned, som vi fik. Noget, vi gerne ville gennemføre. Jeg var naturligvis sammen med dem fra "mit" lokalcenter, Bjørnshøj, hvor jeg er præst. Nu gik det stærkt. Der var faktisk så meget, vi var glade for, og vi havde mange styrkesider: kropstræningen, sommerudflugter, sang og musik, revyen. Jeg var referent for gruppen, og der var travlt med blyanten.

Tilbage i fællesskabet igen fortalte vi hinanden om vores første gruppearbejde. Så blev vi sendt af sted i grupper igen. Hvad vil vi gerne gennemføre af de nye idéer - og ikke mindst: hvad forhindrer os i at gøre det?

Med andre ord: hvilke begrænsninger/barrierer er der for, at vi kan gennemføre det, som vi gerne vil?

Her delte det sig naturligt i to, nemlig de initiativer, som ikke kan gennemføres uden bedre økonomi, samt de initiativer, som kan gennemføres inden for bestående økonomiske ramme. Også det gik fint, og grupperne fortalte hinanden om deres overvejelser.

En sådan debat efterlader sig naturligvis spor, som helt er knyttet til den enkelte deltager.

To områder står mere lysende for mig end de øvrige:

Det første område drejer sig om det frivillige arbejde. Danmark ville ganske enkelt være et anderledes og følelsesmæssigt fattigere land, hvis vi ikke havde den store skare af frivillige medarbejdere, som dag efter dag, år efter år, giver deres kræfter for at hjælpe andre.

Det gælder på lokalcentre, og det gælder bestemt også inden for min verden, nemlig kirkens. Der er grund til virkelig at påskønne de mange frivillige. Men vi skal også være varsomme.

Der må nemlig ikke trækkes for store veksler på deres arbejdsindsats. De frivillige har også deres egne hjem at passe, børnebørn og oldebørn at være noget for. Her er en hårfin grænse, som ikke må overskrides.

Påskøn personalet

Det andet område er det personale, som er ansat på det enkelte center. Jeg har et arbejde, som generelt set landet over er påskønnet. Kun sjældent bliver vi kritiseret i offentligheden som stand. Det samme sker desværre ikke for de ansatte i ældresektoren.

Jeg tænkte på den junidag, at al den negative omtale må ramme lige ind i hjertekulen på de mange ansatte, som udfører et godt arbejde - selv om man godt ved, at havde økonomien været bedre, så ville meget være anderledes.

Formand for Ældresagen, Tove Jørvang, efterlyste her i avisen i marts måned positive fortællinger om ældreforsorgen i Århus. Jeg er ganske enig med hende. Det er vigtigt at huske på alt det, der lykkes, huske alt det, der virkelig fungerer og går godt. Og også fortælle om det.

Den dag på Bjørnshøjcentret blev jeg ganske i godt humør, fordi vi formåede, ud fra en godt oplæg og en god planlægning, at sætte fokus på alt det, som lykkes. Der var, og der er, rent faktisk meget at være glad for.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.