Den stedsegrønne

Selvom det er et hundrede år siden, at han kulminerede som kunstner, har Århus-maleren Janus la Cour aldrig tidligere været så efterspurgt. Og i dag betales der raskt væk op til 375.000 kr. for et af hans billeder fra kysten ved Århus-bugten.

På kirkegården ved Odder Kirke står, halvt dækket af store, stedsegrønne buske, en mandshøj gravsten af granit.

"Maleren Janus la Cour", står der på stenen. Og med tilføjelsen: 1837 - 1909.

Mens han levede var denne kunstners billeder nok værdsatte, og vel blev han med titel af professor medlem af såvel kunstakademiet i København som af det i Stockholm. Men han følte sig aldrig rigtig for alvor anerkendt af de få magtfulde smagsdommere, der var toneangivende inden for 1800-talskunsten herhjemme.

I forhold til dem var hans brøde, at han tillod sig at blive ved med at male dårende og naturalistiske naturlandskaber, efter at man "på bjerget" havde erklæret denne epoke for afsluttet - cirka sammenfaldende med overgangen herhjemme fra enevælde til konstitutionelt monarki - og underskrivelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1849.

Helt på samme måde som den største af skagensmalerne også blev ved med at male de dårende landskaber. P.S. Krøyer og Janus la Cour døde samme år.

I dag har virkelighedens kunstinteresse overhalet dommene fra dem, der mener at have patenteret den gode smag. Og lige nu hører Janus la Cour til de danske 1800-talskunstnere, hvis billeder hamstres ud af landet bl.a. til Ruslands nyrige kunstelskere. Men som også opkøbes af samme lands kunstsvindlere. Dette sidste vender vi tilbage til.

la Cour gemt på ARoS

Hævet over enhver tvivl er det i alt fald, at Århus-kunstneren Janus la Cour lokalt betragtet er vor største 1800-tals billedkunstner. For tre år siden måtte en køber af et af la Cours billeder således på en auktion i København slippe 375.000 kr., før billedet "Regnfuld sommerdag ved stranden ved Kalø Vig" kunne hjemtages.

Vort eget nye, lokale kunstmuseum ARoS har da også hele 17 Janus la Cour-værker.

Desværre står de 15 af disse låst bort fra offentligheden i museet mørke kælder.

Anderledes i København, hvor alene Den Hirschsprungske Samling udstiller hele tre gange så mange la Cour-billeder, som det sker i Århus; nemlig seks.

Selvom der er alle mulige gode grunde til at kalde Janus la Cour for århusianer, så var han ikke født her, men på gården "Thimgaarden", nord for Ringkøbing.

Da den liden Janus var bare tre år solgte hans far imidlertid dette sted og købte gården "Stensmark" ved Grenå. For så også at sælge denne, da Janus var syv år.

Den sky dreng på "Saralyst"

Nu gik turen for familien med den meget store søskendeflok (elleve børn - hvoraf de fire dog døde tidligt) til gården "Saralyst" i Århus.

Og her voksede den sky dreng med tegning som den alt overskyggende interesse så op, indtil han som 14-årig rejste til København.

I januar 1854 finder vi ham her i hovedstaden på kunstakademiet. Dog ikke som egentlig elev - det blev han først tre år senere - men som privatelev hos den store Wilhelm Marstrand, der havde været elev af stedets altoverskyggende faderskikkelse C.W. Eckersberg."

Janus la Cour var bare 17 år gammel, da han fik sit første billede ("Strandparti fra Helgenæs") optaget på Charlottenborgs forårsudstilling.

Og som 24-årig modtog han sin første akademiske anerkendelse, nemlig Den Neuhausenske Præmie for endnu et billede udstillet på Charlottenborg.

Under sin opvækst havde Janus la Cours forhold til forældrene ikke været specielt varmt - for at sige det mildt. Så selvom han undervejs bliver ved med at vende tilbage til Århus-bugten for at male, så overvejer han på dette tidspunkt ikke at flytte tilbage til Århus.

I stedet indretter han sig nu i den ene ende af huset hos en anden af tidens spændende kunstnere P.C. Skovgaard og dennes familie.

Årene, der følger, er spækket med rejser. Og tidens hotteste rejsemål for en dansk kunstner er Rom.

Men inden længe er det snarere end staden den store, nøgne slette, Campagnen, uden om byen, der virker dragende på la Cour.

Fra 1874 er der dog byen Tivoli øst for Rom, der optager Janus la Cour i ophøjet grad. Ikke mindst områdets nu af mennesker forladte have- og fontæneanlæg fra 1500-tallet virker nærmest hypnotisk dragende på ham. Og fra ét bestemt forladt landsted her, "Villa d'Este" med dets overgroede haver, søjler og bassiner maler han i de kommende år et hundrede tals billeder. Hvor iblandt er nogle af hans meget roste.

Således udstiller i dag både Statens Museum For Kunst og Den Hirschsprungske Samling i København Janus la Cour-billeder fra "Villa d'Este". ARoS i Århus har også to af Janus la Cours billeder fra "Villa d'Este", men her lokalt har man valgt at anbringe dem begge i museets aflåste magasin i kælderen.

I 1871 belønnes Janus la Cour med "Thorvaldsen-Medaljen". Det er den højeste udmærkelse, som kunstakademiet i København råder over.

I februar 1872 optages han som medlem af kunstakademiet.

Skal man fremhæve et særkende for Janus la Cours landskabsbilleder, er der særligt to ting, der springer i øjnene. Det ene er en afdæmpethed i såvel farve som naturens luner. Det andet er, at Janus la Cours naturscenerier altid og hver gang er uden mennesker eller dyr, som datidens landskabsmalere ellers foretrak at have med på billedfladen.

Temperaments-terapi

Og hvad angår naturens egen lidenskab, så er den i la Cours billeder altid afbilledet lige før eller lige efter et uvejr - men allerhelst under rolige og harmoniske vejrforhold. Måske som terapi i forhold til hans egen med årene ind imellem heftige temperament.

Dette sidste springer voldsomt frem i forbindelse med en begivenhed, der skal vise sig at blive skelsættende for datidens danske billedkunst.

Det er Verdensudstillingen i Paris i 1878. Af en eller anden grund er ingen af Janus la Cours egnen billeder med på den danske kunstafdeling her. Men det er ellers hele perlerækken af datidens danske billedkunstnere, inklusiv Marstrand, Kyhn, Mackeprang, Jerichau, Bache, Exner, Bloch og Krøyer.

Og alle bliver de forsøgt nedgjort - ja, udraderet - af de franske kritikere, der kort erklærer, at tiden er udløbet for al denne danske pænhed. Nu skal der helt andre boller på kunst-suppen. Der skal gang i abstraktionen, for ellers er det ikke længere kunst!

Ny kurs i kunsten

Nu kunne denne franske nedladenhed jo være, hvad den være ville, hvis det ikke var fordi et par af de dominerende danske kritikere sprang frem som rene eftersnakkere: Fermt håndværk og betagende landskaber var yt! Det var ren spekulation! Fra nu af! Det var ganske vist!

Janus la Cour, der som så mange andre danske, naturalistiske kunstnere ikke alene følte sig ramt på brødet, men også på ære og anstændighed, tog sig alt dette meget personligt.

I skrift og tale gav han gensvar på anklagerne fra modernisterne, men intet hjalp. Den nye kurs i dansk kunst var afstukket: Modernisme!

Janus la Cour kaldte situationen for pøbelopgør og heksesabbat. Denne landskabskunstens stormester, der var af den mening, at det er op til den enkelte kunstner at afgøre den stil og genre, der ligger mest lige for, tabte efterhånden i den grad humøret.

Resultatet blev, at han ville tilbage og leve i naturen. Han ville hjem til Århus.

I maj 1884 gør han så alvor af det, og flytter ind på en gård et stenkast fra Århus-bugten, nemlig "Mariendal" mellem Fløjstrup Skov og Ajstrup Strand.

Her, i hvad der egentlig havde været tænkt som enkesæde for baroniet Vilhelmsborg, indrettede han sig til leje, før han fire år senere købte "Langballegård" ovre på den anden side af Oddervej.

Det er i årene på "Mariendal" og "Langballegård", at - hvad der skulle vise sig at være - den evige ungkarl maler nogle af sine mest bemærkelsesværdige billeder fra Århus-bugten.

Ikke at han holdt op med at rejse ud - særligt til Sverige, Schweiz og Italien - men det var i årene fra 1884 og frem til hans død, at de fleste af de store betagende lærreder fra kysten langs Århus-bugten blev skabt.

Åen i måneskin

Et af de allermest kendte og beundrede er "Åens udløb i havet" fra 1891.

Måske også fordi dette med at bosætte sig lige der, hvor åen løber ud i havet for mange af os fremstår som noget eventyrligt, men umuligt, har Fiskerhuset ved Moesgård - hvor Giberen løber ud i bugten - for mange århusianere været et elsket udflugtsmål.

Det lille fiskerhus - under godset Moesgård - blev opført i 1856. Og her boede så erhversfiskeren Jørgen Pedersen Bonde med sin kone Kirsten Margrethe Pedersdatter og deres otte børn.

Fra Janus la Cour første gang så idyllen her, hvor det ferske vand blander sig med det salte, besluttede han sig for at male et billede af denne herlighed. Men det skulle ikke bare være et billede. Det skulle være et billede af blivende værdi!

Derfor kaster han sig tidligt ud i at lave et utal af skitser - over hundrede - mange af dem på lærred.

Men hvornår på dagen skulle billedet laves? Og under hvilke vejrforhold? Og på hvilken årstid?

Først da Janus la Cour en midsommernatsaften i 1891 ser stedet iført måne, blomstrende hyld og havblik låser han sig fast på det præcise motiv.

Året efter er billedet udstillet og beundret på Charlottenborg i København.

I dag ejes det af Århus Stiftstidende på hvis redaktion det hænger.

I sin omfangsrige bog fra 1928 om Janus la Cour, "Landskabsmaleren Janus la Cour", fremhæver kunstneren og forfatteren Rikard Magnussen flere andre af la Cours lokale mesterværker. Bl.a. "En vinterdag i nærheden af havet" fra 1888. Det blev året efter udstillet på Charlottenborg. Billedet, der er fra Mariendal Havbakker med kik i retning mod Århus, bliver af Rikard Magnussen kaldt: "Det betydeligste af alle la Cours vinterbilleder". Det er i dag i privat eje.

Men medens priserne på Janus la Cours billeder i disse år stiger markant, så er der den ubehagelige omstændighed forbundet hermed, at en meget stor del af la Cours billeder lige nu forsvinder ud af landet. Ja, ikke nok med det: En del af dem får fjernet Janus la Cours signatur og af kunstsvindlere i udlandet solgt videre som billeder lavet af endnu meget dyrere kunstnere.

Hen over forsommeren kunne aviserne herhjemme således berette om, hvordan russiske svindlere har båret sig ad. Senest var det dagbladet Politiken, der den 11. maj på forsiden fortalte om, hvordan nogle russiske storsvindlere på danske auktioner særligt havde opkøbt kunst af Janus la Cour, H.A. Brendekilde og Peder Mønsted - i den rækkefølge. Kunst som derefter i Rusland blev "omdøbt" til at være værker af endnu større - og mere kostbare - russiske kunstnere. For så igen at blive udbudt til salg på kunstauktioner rundt om i verden.

Af hvilken omstændighed man vel har lov til at sammenfatte, at mens Janus la Cour ikke var fin nok til at tilfredsstille 1800-tallets danske meningsmagere, så var og er hans kunst god nok til at matche det bedste af den samtidige kunst, der blev skabt ude i den store verden.

Holdbarhed som granit

Selv blev Janus la Cour - skuffet over den ensrettede vej den hjemlige kunst drev - boende på "Langballegård" til den oktoberaften i 1909, da han om dagen på lærred havde fastholdt det sidste udsnit af sin elskede natur ved Århus-bugten.

På kirkegården ved Odder Kirke står, halv dækket af store stedsegrønne buske, en mandshøj gravsten af granit.

Janus la Cour skulle vise sig som kunstner at blive lige så holdbar som granit og lige så stedsegrøn som de buske, der her værner hans minde.

poul.blak@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.