Stort behov for krisehjælp

Både Socialcenter Vest og kriseberedskabet på Psykiatrisk Hospital har travlt med at hjælpe hjemvendte fra Libanon.

Der er stort behov for det akutte kriseberedskab, som Århus Kommune og Psykiatrisk Hospital har iværksat for århusianere, der er blevet evakueret fra det krigshærgede Libanon.

På Socialcenter Vest får man dagligt en halv snes henvendelser om hjælp, og på Psykiatrisk Hospital har kriseberedskabet siden onsdag i sidste uge haft over 60 krisesamtaler med både enkeltpersoner, familier og grupper.

Begge steder råder man til, at de hjemvendte så hurtigt som muligt kommer ind i en normal hverdagsrytme.

Fra Socialcenter Vest tager medarbejderne ud i hjemmet til de berørte familier, hvor de koncentrerer sig om at hjælpe de hjemvendte til at få en normal hverdag til at fungere, fortæller afdelingsleder Liselotte Seldrup. Alle de 45 henvendelser, som centret har fået, har været fra børnefamilier eller pårørende til familierne.

»Vi lytter til dem, forsøger at berolige dem og spørger, om de har mad i køleskabet, og om børnene har noget at give sig til. Folk er især bekymrede for deres børn. Interessen for hjælpen har været meget stor, og nogle familier har vi besøgt mere end en gang. Nogen har det så skidt, at vi må sende dem ud på Psykiatrisk Skadestue,« siger Liselotte Seldrup.

Speciel situation

Fem af de hjemvendte familier står i en helt speciel situation, hvor de ikke bare kan genoptage deres almindelige hverdag, da de både står uden arbejde og bolig.

»Det er danske statsborgere, som troede, de var udvandret til Libanon, men nu står de pludselig her i en uvis situation. De bor midlertidigt hos familie og er meget rystede og har mange praktiske problemer, bl.a. med bolig, læge og kontanthjælp. Dem hjælper vi videre til Arbejdsmarkedscentret,« forklarer Liselotte Seldrup. Hun regner med, at det ekstraordinære kriseberedskab skal vare i tre uger.

På Psykiatrisk Hospital fortsætter beredskabet for fuld styrke i den kommende uge, hvorefter leder af kriseberedskabet, psykolog Thomas Iversen, regner med, at det kan trappes gradvist ned.

Mange konsultationer

I sidste uge holdt kriseberedskabet 19 konsultationer og i denne uge 47. Hertil kommer et stort antal telefonkonsultationer.

»Folk kommer, fordi de lider af en akut belastningsreaktion, der giver angstsymptomer som hjertebanken, sved, rysten, dårlig mave, og flash back med grusomme, indre billeder,« fortæller Thomas Iversen.

»De har set og hørt bomber, huse der stod i brand, personer der skreg eller var døde, nærtstående omkomne, og de har på vej til Beirut siddet i en bil og kørt med livet i hænderne og vidst, det var et af de farligste steder, som man kunne sidde. Vi hører på, hvad det er for voldsomme oplevelser, som folk har haft og forklarer, at deres reaktioner er almindelige efter en voldsom begivenhed, og at de kan forvente, at det fortager sig delvist i løbet af et par uger. Man kan selv gøre noget, for at det går den rigtige vej. Det gælder om hurtigst muligt at komme tilbage til det daglige liv med arbejde men også at få noget positiv adspredelse med f.eks. sport og ture i skoven. Hvis oplevelserne ikke bliver bearbejdet, kan de senere føre til posttraumatiske reaktioner og fortsætte som mareridt, søvproblemer, flash backs og give kronisk irritabilitet, let til gråd,« forklarer Thomas Iversen.

Han tilføjer, at der også kommer en del opringninger fra evakuerede, der ringer ind og har brug for hjælp, men ikke tør komme, fordi det er et psykiatrisk hospital.

Intet register

Han præciserer, at man ikke bliver registreret nogen steder som psykiatrisk patient, hvis man som evakueret henvender sig til kriseberedskabet.

lone.dybdal@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.