Vikingekamp er alvor

Det årlige vikingetræf er mere end et kostumebal med paradekampe.

I skovens lysning lyder fjendens brovtne brøl. Vikingerne gør klar til kamp. Ved boderne langs stranden forelsker små drenge sig i store sværd, en kraftig mand med tæt fuldskæg kløver brænde, og en kvinde forsøger at sælge et dyrekranium fra sit telt. Det er vikingetid ved Moesgård.

Igen lyder brølet fra skoven. Den sidste træning for de århusianske vikinger er i gang.

To grupper af ca. 60 mand flyver i totterne på hinanden. Alle i forskellige dragter og forskellige våben. En kæmpemæssig mand med en død ulv over skulderen holder publikum i behørig sikkerhedsafstand. Han er hærfører, og observerer sine soldater.

»Dem fra Århus er de gode,« siger en lille dreng. Bag ved står en kvinde, og spejder.

»Jeg håber ikke, at han er død. Min kæreste ligger i bunken derinde,« siger hun og peger.

»Det er superfedt, og kaotisk. Vi har trænet hele vinteren til det her, så det er forløsning,« siger kæresten, der hedder Kasper Kosack. 28 år, kortklippet og stort fuldskæg. Han er debutant, hvilket hans ydmyge klædedragt hurtigt afslører.

»Modstanderne kan godt se, vi er nye, men det er fint. Så undervurderer de os,« griner han, og vender tilbage til taktisk møde. Kampene ligner umiddelbart aftalt spil og ren paradeopvisning, men det er det ikke. Vikingekamp er fuld kontaktsport ligesom karate. Økse, sværd og andre våben kan slå hårdt, men de kan ikke skære. Den stærkeste mand vinder, fortæller vikingerne på Moesgård.

Slag i børbehøjde

Vikingetræffet tiltrækker hvert år op imod 25.000 gæster på to dage, men trods de mange turister, så virker det til at vikingerne er i overtal. Kvinderne klædt i grove kjoler med stærke farver, og mændene med brynjer, læderbeskyttelse, hjelm og det obligatoriske fuldskæg.

I et telt udkæmper to minivikinger et slag i børnehøjde. Deres far kalder til orden. Han hedder Henrik Gautier, og er tidligere hærfører for de danske vikinger. Iden virkelige verden er han systemadministrator.

»Det er første gang jeg skal opleve et slag ude fra, og det er alt for vigtigt for mig til at gå glip af,« siger han og skynder igen på ungerne. Hans tatoveringer med nordiske ornamenter begynder ved det ene håndled og slutter først ved det næsten. Hans børn hedder Regnar, Rolf og Håkan. Sidstnævnte er opkaldt efter en anden hærfører på pladsen - ikke en historisk person, men en nær vikingeven.

Kampklædte vikinger

Trommerne buldrer. Så er det nu. På slagmarken står flere hundrede kampklædte vikinger klar. Hærføreren med ulveskindet på ryggen råber. Soldaterne råber. Alle råber. Og så tørner de to hære sammen i et gevaldigt slag. Små børn holder sig for munden og mødre ser bekymret til fra tilskuerrækkerne, mens ligene begynder at flyde i græsset.

»Vi har en søn, der ligger slagtet derude,« siger Kirsten Toplund, og peger på sin søn Jesper. Hun stiller sig på tæer og spejder ind over kampscenen.

»Det var rædselsfuldt at høre dem råbe sådan. De er så sårbare derinde,« siger Kirsten Toplund, der selv er skyld i, at sønnen nu ligger slagtet på marken. Hun opfordrede nemlig selv sønnike til at spille rollespil for 10 år siden efter hun hørte om det i et radioprogram. Hun har kun ros til overs for vinkingetræf 2006.

Inde på pladsen har danskerne greb om fjenden. Hærføreren med ulveskindet fanger en sidste ussel islænding.

»Hold mund. Det er bare et kødsår,« gjaldrer hærføreren, hvorefter han skærer halsen over på islændingen og tilskuerne klapper.

Efter slaget trasker den pensionerede hærfører tilbage mod pladsen.

»Det var bevægende at se. Jeg skreg som var jeg til fodboldkamp,« siger han.

jakob.voelver@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.