Sådan cirkus i ferien

36 børn bruger en uge af deres sommerferie på at lære at trylle, gå på line og klovne i bedste cirkusstil.

Foran et hvid- og rødstribet cirkustelt øver fire fnisende piger sig i at bruge hulahopringe.

Otte-årige Emma holder en stor, grøn hulahop i gang, mens hendes veninder en ad gangen kaster en ring mere på. Hun kører videre for fuld kraft, men til sidst glider ringene ned på jorden, og pigerne begynder forfra.

»Vi er artister og akrobater,« forklarer Emma.

De øver sig til forestillingen i morgen, hvor deres familier kommer og ser dem optræde sammen med de andre børn som Cirkus Kartaplus.

Kommunalt tilbud

Cirkusskolen er et af kommunens tilbud om sommerferieaktiviteter for skolebørn, og 36 børn i alderen 8-12 år deltager.

Et stort cirkustelt med tilskuerbænke, manege og rekvisitter er slået op på græsset ved Beboerhuset Oasen i Trige.

Her bliver børnene, der vrimler ind og ud af teltet, undervist i akrobatik, linedans, trylleri og klovneri af Tonny Trifolikum og Ulla og Pjort Trædmark fra familiecirkuset Cirkus Mongo.

Børnene øver deres numre i små grupper. Nogle af pigerne har raslende og glitrende tørklæder bundet om livet, mens klovnenes kroppe helt forsvinder i de store bukser, seler, paryk og den obligatoriske røde næse. Børnene griner og råber »Voilà!« på de rigtige tidspunkter.

9-årige Kajta og 11-årige Marie Louise skal lave et nummer med de såkaldte djævlepinde.

Djævlepinde

Med en pind i hver hånd får de en tredje til at danse fra side til side og rulle op ad deres arme til hagen. De kaster dem op i luften og til hinanden hele tiden med blikket koncentreret fæstnet på den løse pind.

»Det er sjovt, fordi man lærer noget nyt og skal optræde med det. Og man lærer også nye venner at kende,« fortæller Marie Louise.

Børnene er spændte på at skulle optræde for deres forældre i morgen.

En stor og en lille klovn trasker forbi i deres store bukser, der holdes oppe af seler. Inde i teltets skygge ligger manegen som en rød halvcirkel foran tæppet. Børnene øver sig i at komme rigtigt ind og vise deres numre, mens nogle af kammeraterne ser på.

To piger øver et korttrick. Den ene står med ryggen til publikum i en rød kappe og holder klør tre op mod publikum. Den anden pige vandrer frem og tilbage i sin sorte kappe mens hun gnider sin pande koncentreret. Hun gætter kortet, og cirkuskammeraterne klapper fra bænkerækkerne.

hanne.arnold@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.