Kunstnerisk kampagne mod malaria

En københavnsk kunstnergruppe, Parfyme, trillede søndag rundt i Århus med en speciel oplysningskampagne om malaria. Med i de rullende vogne var børn, høns, papmachefingre og afrikansk musik.

Århusianere kunne i går møde en rullende karavane bestående af tre indkøbsvogne pyntet med tæpper og cykeldæk, skubbet frem gennem byen af den københavnsk kunstnergruppe Parfyme.

Selv betegner gruppen optoget som en skulpturel oplysningsturne eller kunstnerisk ulandsoplysning.

Hovedformålet med optoget er nemlig at oplyse om sygdommen malaria og afrikanske levevilkår.

»Århus er det sidste stop på vores turne, som har omfattet 10 byer. Her i Århus har vi dog valgt at lave lidt om på konceptet og sætte det på hjul, så vi kunne blive lidt mere mobile,« fortalte Laurids Sonne fra Parfyme.

På udvalgte steder rullede gruppen en lille afrikansk landsby ud med små stofhøns og tæpper for at tiltrække sig opmærksomhed. I landsbyen er der bl.a. et kliniktelt, og i det kan man få at vide, hvad malaria er for en sygdom, og hvad den uhyggelige sygdom gør ved mennesker, der bliver smittet.

Laurids Sonne forklarer, at gruppen har valgt malaria, er at den er en meget overset sygdom.

»Sygdommen er frygteligt underprioriteret og er ikke så kendt som for eksempel aids. Men den påvirker fattigdomscirklen i uhyggelig grad, og hvis man skal sikre en ny sund generation i Afrika, skal der kæmpes imod sygdommen,« siger Laurids Sonne, der også er tilknyttet en frivillig organisation, Venskabsforeningen Danmark-Vestafrika.

Laurids Sonne mener, at det forebyggende arbejde i Afrika ikke kun bør tage udgangspunkt i medicin.

»Jeg tror på, som mange andre, at myggenet er den bedste og mest bæredygtige måde at hindre sygdommen på. Det er blandt andet det, vi oplyser om,« siger Laurids Sonne.

Og kort tid efter satte optoget med afrikanske rytmer bankende ud af den medbragte ghettoblaster kursen mod Den Permanente, der var dagens første stop på Århus-turen.

Gruppen Parfyme har i de seneste seks år arbejdet sammen om kunstprojekter.

pernille.ammitzboell@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.