Biffen lokker i varmen

De store biografer sælger masser af billetter i løbet af sommeren, der er ved at blive ny højsæson for filmpremierer.

Det kan virke naturstridigt at sætte sig ind i en mørk sal for at se en film, når solen uden for skinner fra en skyfri himmel.

Det virker også umiddelbart naturligt at konkludere, at biograferne ikke kan sælge billetter under sådan en hedebølge, som den vi har haft i de seneste uger.

Men de store biografer har det faktisk rigtigt godt, når vi andre sveder.

En kombination af store premierefilm og aircondition lokker kunder i butikken, når vi har fået nok af det gode vejr.

Alternativ til stranden

»Folk tænker, at nu kan de godt snart lave noget andet end at gå på stranden. Og når vi har aircondition, så hjælper det jo voldsomt, fordi det er køligt i biografen,« siger filmdirektør Helle Schmidt fra Nordisk Film, der har tre biografer i Århus.

Netop fordi det gode vejr fortsætter, tør danskerne godt "spilde" en solskinsdag i biffen, fortæller Helle Schmidt.

»Biograferne havde været mere ømme over for vejret, hvis det havde været en klassisk dansk sommer med tre dages sol ad gangen. Så ville vi ikke have set et øje. Men folk er mætte af solen nu,« siger hun.

Sløjt i Paradisgade

Den hede sommer har altså ikke afholdt århusianere fra at sætte sig i plysstolene i de store biografer.

Modsat ser det ud i Øst for Paradis, der lider ekstra i sommervarmen.

»Det ser sløjt ud. Det har været en kedelig sommer,« siger biografdirektør Ole Bjørn, Øst for Paradis.

Billetsalget er altid lavt om sommeren i den lille kunstbiograf i Paradisgade, men i år har det været særlig slemt.

»Sommeren er normalt ikke god for os, fordi vi ikke har de store premierefilm. Så det er ikke overraskende, at der ikke kommer så mange, men det går dårligere i år end det plejer. Vi lægger ca. 10-15 pct. under det, som vi solgte på samme tidspunkt sidste år,« siger Ole Bjørn.

At de store biografer viser nogle af årets mest populære film i sommerferie er noget forholdsvist nyt. Som meget andet i biografbranchen sker det under indflydelse fra USA. Her er har filmhøjsæsonen altid været sommerferien, forklarer Helle Schmidt, og fortæller at det nu er den tendens, der er ved at finde ind i de danske sale.

Premiere-diktat

Tidligere ventede danske biografer ellers med at vise storfilmene til folk vendte hjem fra ferie i august eller september, men af frygt for piratudgivelser eller parallelimport af dvd-film, så dikterer de amerikanske selskaber, at store film skal have premiere over hele verden samtidig.

Det er primært børn og unge, der går i biffen om sommeren, fordi de har en længere og mere ustruktureret sommerferie end de voksne.

jakob.voelver@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.