Fodbold: Gamle venner i skarp duel

Point og prestige er på spil, når Brabrand og Aarhus Fremad i dag indleder rækken af lokalopgør i 1. division.

Det er det første af seks århusianske lokalopgør i årets 1. division. Det er i høj grad også et opgør mellem tidligere klubkammerater, hvor intensitet og ret til hån er nøglebegreber.

Når Brabrand og Aarhus Fremad i eftermiddag dyster på førstnævntes bane vil otte af de involverede aktører står overfor en tidligere klub. En af de spillere er Mauricio Rojas, der som senior i to omgange har pendlet mellem Brabrand og sin nuværende klub fra Riisvangen.

»Brabrand er den klub, hvor min seniorkarriere startede. For mig bliver det en sjov omgang, for jeg kender jo de fleste mennesker i Brabrand. Jeg er ekstra opsat på at bevise, at det var en fejltagelse, at vi ikke kunne blive enige om en ny kontrakt, sidst jeg var i klubben,« siger Mauricio Rojas, som efter en smuttur i Hjørring skiftede til Aarhus Fremad i 2005.

For Fremad handler det om at fortsætte stilen fra sidste weekend, hvor holdet høstede efterårets første tre point. Men det handler også om håneret.

»Vi går selvfølgelig efter sejren, så vi kan få lov til at drille dem lidt bagefter. Det bliver en tæt kamp, hvor ingen vil tabe en nærkamp,« siger Fremad-backen.

Sjov og vigtig kamp

Brabrands midtbanedynamo Jan Klausen har taget den modsatte tur. For få år siden var han udlejet fra AGF netop til dagens modstander.

»Det bliver en sjov og vigtig kamp. Det gør det lidt sjovere, at så mange kender hinanden på holdene. Det kan både være en fordel og en ulempe, når vi spiller, og det handler måske i virkeligheden om ikke at ændre sit spil så meget. Men det kunne nemt blive en kamp, hvor der bliver gået ekstra til stålet,« siger Jan Klausen.

Begge mandskaber stiller i stærkeste formation. For Brabrand betyder det, at Casper Daather er tilbage efter at have siddet ude med karantæne i holdets to første kampe. Disse gav intet pointudbytte, og det skal der laves om på.

»Vi skal have point, ellers kan vi komme ud i, at vi skal vinde et par kampe for overhovedet at få kontakt med de hold, der er over stregen. Det er to meget lige hold. Vi tror på, at vi har løsningen på at slå Fremad, men eftersom de to hold kender hinanden så godt, tillader vi os at holde den lidt tæt ind til kroppen,« konstaterer Brabrands træner, Claus Christiansen.

Ekstra toiletter

Værterne håber, at den bestående tilskuerrekord fra premieren mod Sønderjyske står for fald og har derfor udvidet antallet af indgange til dagens lokalderby og sågar opstillet et par ekstra toiletter.

»Det er sjovt, når man kan mærke mange tilskuerne lige i nakken. Det gør det lidt sjovere. Jeg ser det nu som en kamp ud af 30 i sæsonen, som alle handler om at få tre point. Men det er klart, spillerne vil selvfølgelig gerne slå Fremad,« siger Brabrand-træneren.

sport@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.