Rådmand vil kontrollere evakuerede

Rådmand Gert Bjerregaard (V) vil i gang med at kontrollere, om de århusianere, der blev evakueret fra Libanon, har begået socialt bedrageri. Han vil ikke længere vente på en godkendelse fra Datatilsynet, men ønsker en vurdering fra kommunens egne jurister.

Social- og beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard (V) vil accelere processen med at kontrollere de hjemvendte århusianere fra det krigshærgede Libanon for socialt bedrageri.

Derfor vil han have borgmester Nicolai Wammen (S) og hans juridiske afdeling til at afklare, om det er lovligt at bruge lister over de evakuerede.

Hvis kommunens egne jurister kan afklare lovligheden af kontrollen, ser Gert Bjerregaard ingen grund til at vente på Datatilsynet, som i øjeblikket undersøger, om Udenrigsministeriet må give kommunerne evakueringslisterne.

Vil ikke vente længere

»For mig er det vigtigt, at vi får det undersøgt, og derfor vil jeg ikke vente med hænderne i skødet på, at vi får en afgørelse. Når vi er kommet over de første svære uger med krisehjælp, vil jeg som rådmand for beskæftigelsesområdet også sikre mig, at der ikke er begået socialt bedrageri,« siger han.

Han understreger, at det først og fremmest har handlet om at få folk sikkert hjem og givet krisehjælp til de foreløbigt 161 århusianere, som har ønsket det.

Flere kommuner ønsker at kontrollere, om de hjemvendte kontanthjælpsmodtagere har opholdt sig i Libanon uden kommunens tilladelse, og det har udløst debat landet over, hvorvidt det er passende at kontrollere nødstedte.

Hvad vil Wammen?

Derfor synes Gert Bjerregaard også, at Nicolai Wammen, ud over at bane vejen for en juridisk afklaring, burde komme med sin holdning i sagen.

»Det er interessant, hvad byrådet og ikke mindst byens borgmester mener. Han har ikke tilkendegivet sin mening på dette felt. Der har været en debat ikke bare i Århus, men også landspolitisk, og derfor undrer det mig, at han ikke har forholdt sig til sagen. Om det skyldes, at han ikke har en holdning til sagen, eller at man kan få ridser i lakken af at blande sig. Det er et godt spørgsmål,« siger han.

Jurister sættes i gang

Nicolai Wammen understreger, at han ikke er bange for ridser i lakken, men var på ferie i Australien, da sagen kørte i medierne.

»Man skal ikke iværksætte en undersøgelse, hvis man ikke har en konkret mistanke om, at der er sket noget forkert. Det er min personlige holdning, men det er rådmandens ansvar at lave den vurdering, så det er op til ham. Er der en konkret mistanke, går jeg ud fra, at den ansvarlige rådmand handler, hvis der er mulighed for det efter lovgivningen,« lyder det fra borgmesteren, der, selv om han mener, at det er mest naturligt at vente på Datatilsynets afgørelse, vil følge Gert Bjerregaards anmodning og sætte kommunens jurister til at lave en vurdering.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.