Kunderne strømmer til genbrugsvarehuset Shoppit

På 60 dage er der solgt flere end 100.000 brugte varer hos Shoppit i Risskov. Ledelsen er allerede begyndt at se sig om efter andre lokaler.

Danmarks første store genbrugsvarehus - Shoppit i Risskov - er på rekordtid blevet så stor en succes, at det ikke længere internt kaldes for et test-varehus:

»Det begyndte som et test-varehus, men er det ikke længere, for succesen er en kendsgerning. Folk strømmer til. De første 60 åbningsdage har vi således solgt flere end 100.000 brugte varer, og i gennemsnit har vi 1.500 besøgende om dagen med flest fredag, lørdag og søndag,« fortæller kædechef Troels Nilsson, der også glæder sig over en meget stor søgning her i sommerferieugerne.

Han blev ansat som projektchef, men efter succesen i Risskov er han udnævnt til kædechef med ansvar for at få åbnet mellem seks og otte tilsvarende varehuse i Danmark.

De første to bliver i Vejle og i København i november. Senere følger andre af landets største byer efter.

Solgt 97 pct.

I Shoppit kan man få solgt stort set alle gode brugte ting, som man af måske mange grunde ikke længere har brug for.

Man bringer varen til Shoppit, hvor den så vurderes, og en fast salgspris aftales. Det sker ganske få gange, at kunderne kører igen, fordi de troede, at varen nok var mere værd.

Så snart man som sælger er registreret og varen tilsvarende, sættes den til salg i den 1.800 kvm store tidligere produktions- og fabrikshal på Lystrupvej 1.

»Og glædeligt nok sælger vi flere end 97 pct. af alle indleverede varer. Faktisk er tilførslen af varer så stor, at vi fra dags dato har nedsat tiden, hvor varen er til salg i varehuset fra 60 dage til 40 dage. Simpelt hen for at skaffe plads« siger Troels Nilsson.

Søger nye lokaler

Da varehuset på Lystrupvej var tænkt som en test af genbrugssalg, blev der kun indgået en kort lejeaftale. Fabrikskomplekset ejes af ejendomsselskabet Marselis Ejendomme, som på lidt længere sigt har planer om at opføre boliger på stedet.

»Derfor er vi allerede nu på udkig efter en egnet og godt beliggende hal uden for ringgaderne, hvor der må være detailhandel. Eller en tilsvarende godt beliggende byggegrund så vi kan bygge nyt. Har nogen noget at byde på, må de meget gerne henvende sig,« siger Troels Nilsson.

Formentlig omkring nytår regner Shoppit med at være klar med en web-handel, så man derhjemme ved pc'en kan se, hvilke varer der p.t. er til salg. Her gælder først til mølle vinder.

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.