Et gadenavn til jubilaren - Hack Kampmann

Arkitekten Hack Kampmann fik stor betydning for Århus bys udvikling.

HACK KAMPMANN er vel den, der har sat det mest synlige fingeraftryk på Århus. Det vil stedse præge byens udseende og topografi. I 150-året for hans fødsel kan der derfor være god grund til at mindes ham; byen bør markere det på en passende måde.

Ligesom andre store århusnavne var Hack Kampmann ikke indfødt århusianer; Hans Broge stammede fra Grenaa, Søren Frich fra Horsensegnen, Otto Mønsted fra Mols. Kampmanns far var provst i Ebeltoft, og her blev Hack født 6. september 1856.

Disse handlekraftige iværksættere fik afgørende indflydelse på byen, så at Århus fra at være nærmest landsbyagtig og mindre end mange andre købstæder i 1800-tallet tog det store spring fremad og markerede sig ved Landsudstillingen i Århus i 1909 som provinsens ubestridte hovedstad. Landsudstillingen blev samtidig udgangspunkt for udviklingen af Århus til en moderne storby.

Til denne by kom den unge Kampmann efter udnævnelse til kgl. Bygningsinspektør for Nørrejylland i 1891. Han havde en solid uddannelse bag sig, først som tømrer og derefter afgang fra Kunstakademiets arkitektskole i København. Her knyttede han sig især til professor Hans J. Holm, med ham foretog han flere faglige udenlandsrejser, som satte sig tydelige spor i hans virke som arkitekt. Siden blev han gift med Holms 20-årige datter Johanne.

Som bygningsinspektør havde han tilsyn med og forestod opførelsen af statslige bygninger. I mange jyske byer finder man Kampmann-bygninger, fx Landsarkivet og katedralskolen i Viborg, posthuset i Aalborg, toldkammeret dér og i en række andre jyske byer. Hans hovedvirke kom dog ubetinget til at ligge i Århus, som i Kampmanns 16 år her kom til at fremtræde som en bemærkelsesværdig jugendstilsby.

Tempoets tidsalder

Der var nok at tage fat på. Industrialismen holdt sit indtog op mod århundredskiftet, fabrikker skød frem, jernbaner blev anlagt; der var så megen drøn på i tempoets tidsalder, at arkitekturen ikke kunne følge med og finde sin egen stil. Derfor opførtes fabrikker, banegårde og andre bygninger i gamle historiske stilarter. Man taler om historicisme eller sågar stilforvirring.

Under denne bygningskunstens krise kom Kampmann til at gøre en forskel. Han havde en omfattende erfaring fra udlandet; på sine mange rejser havde han myreflittigt tegnet og noteret sine indtryk. Han var ikke blot en begavet arkitekt, men havde også glimrende evner som tegner og akvarellist, som man kan se i Hack Kampmann: Rejsebreve og skitser, 1946.

Århus var dengang først og fremmest en industri- og handelsby. Her var de førnævnte storkøbmænd, fabrikanter og andre foretagere på færde; de ivrede for infrastrukturudviklingen, og syv jernbaner og talrige små og store dampskibsselskaber førte efterhånden til og fra Århus.

I overensstemmelse med byens behov blev Kampmanns første byggeri Toldkammeret. Det var en bunden opgave på en besværlig trekantet grund, men Kampmann fik huset til at åbne sig favnende mod havnen med sin brede trappe, knejsende midterportal og gadespejlsfungerende sidetårne. Bagved ligger gården med lagerrum.

Karakteristisk for Kampmann er, at han ikke kun tænker, traditionelt, på det praktiske. Han lader samtidig sine huse indgå i et samspil med det omgivende miljøs bygninger. Den nærmeste monumentale bygning, Domkirken, har som Toldkammeret et midtertårn og to trappetårne. Ind i Kampmanns overordnede helhed indgår dekorative detaljer. På Toldkammerets friser er der bølgebevægelser, havdyr, fugle, og to hunde med opspilede næsebor holder årvågent øje med, hvad der foregår i havnen. Mursten er håndværksmæssigt fornemt præget med ATA (Aarhus Toldkammer, tårn og sidetårne!) og tagrenderne med fugleforskrækkende småspyd. Over indgangen stråler rigs- og byvåben i flere farver.

Dette er skønvirke, og skønvirke kaldes også Jugendstilen. På andre sprog hedder den New Art og Art Nouveau og udråber dermed selvbevidst en ny stilperiode, en ny æra. Hack Kampmann har med det røde Toldkammer skabt Århus' praktiske portal mod omverdenen; siden opførte han det hvide Marselisborg Slot, byens elegante, fra Århus-bugten synlige, portal i den grønne skov.

Med sans for helheden har Kampmann med Århus Teater fremhævet Bispetorv som et kulturelt centrum. Bygningen er i fin dialog med Katedralskolen, Domkirken og torvets øvrige huse, som fortæller århushistorie. Facaden er rigt dekoreret i flerfarvet jugendstil med sine masker, ørnefrise, Holberg-scenen i gavlen og trolden på taget.

Kampmanns fornemst gennemførte jugendstilsarbejde er Erhvervsarkivet i Vester Allé 12. Der er brugt granit, røde teglsten og lyse sandsten med stiltræk fra sydeuropæisk arkitektur; alligevel er der en slags nationalromantik og et præg af vikingetid over bygningen. Denne dekorative overdådighed ses navnlig i den store læsesal, som er udført i samarbejde med kunstneren Karl Hansen-Reistrup ligesom på Teatret.

Ind i oplysningen

Man træder fra den mørke vestibule så at sige ind i oplysningen. Fra de tre romersk inspirerede kupler vælder lyset ud og stuk-edderkopper sender deres tråde ned for at holde de forgyldte, perlebehængte lysekroner; omkring kronens øverste kant svæver guldsmede og om den nederste sommerfugle. Sværmene kredser omkring lyset og stråler fra indlægninger i stærkt farvede glas. I hvælvingskapperne ses planter i stuk, og her læses navnene på danske personligheder inden for kunst, videnskab, litteratur, filosofi og historie. Et besøg i "Kampmanns Smykkeskrin" anbefales enhver lokalpatriot.

Rundt om i byen ses andre Kampmann-bygninger: Katedralskolens Røde Bygning, Handelshøjskolen i Brogesgade, det gedigne gamle Posthus bag Teatret, Skovhuset på Krathusvej i Risskov (Taleinstituttet), Villa Kampen, som han byggede til sig selv på Strandvejen.

I 1908 blev han udnævnt til professor ved Arkitektskolen i København og boede dér til sin død i 1920. Af brygger Jacobsen fik han bestilling på en udvidelse af Glyptoteket og skabte som tilbygning til Dahlerups historicistiske malerisamling en bygning, der demonstrerer, hvor karakterfuld jugendstilen udmærker sig frem for stilforvirringen. I København tegnede han desuden (sammen med sine sønner) Politigården i mere klassisk stil.

Ud over sine bygningerne har Hack Kampmann sat et endnu mere markant fingeraftryk på byens udseende. Det springer godt nok ikke så umiddelbart i øjnene som hans mange bygninger, men virker desto kraftigere. Det er den byplan, som han udarbejdede, efter at kommunen i 1896 havde erhvervet Marselisborgs jorder, der omfattede skovene mod syd og strakte sig helt op til Hans Brogesgade, en herlighedsværdi der skulle indpasses i bybilledet.

Byrådet lod stadsingeniøren udarbejde en samlet plan for denne sydlige byudvidelse, men hans forslag blev afvist som alt for bastant og firkantet. Man henvendte sig så til Kampmann, hvis plan fremviser en harmonisk og organisk overgang mellem byens røde murmasser og den grønne skov. I stedet for gader og gyder som i den nordlige bydel planlagde han brede boulevarder, avenuer og alléer med pladser, torve og parker imellem. Desuden skitserede han fremsynet en ringgade omkring byen, som først blev endeligt gennemført og afsluttet 40 år efter.

Når århusianerne uden måske rigtig at være sig det bevidst kan glæde sig over en glidende overgang mellem by og sydligt opland, skyldes det Kampmanns vision; den blev dog ikke fulgt fuldstændigt af et fedtet byråd, men er dog ganske genkendelig i Århus' topografi.

Kampmanns indsats i dansk arkitekturhistorie er stor, han brød med stilforvirringen og introducerede den fremtidsrettede jugendstil, en udvikling Århus mere end nogen anden by fik del i.

Selv efter at Kampmann var rejst til København, mærkedes hans indflydelse i det århusianske byrum. Han inspirerede en række århusarkitekter til at fortsætte ad samme spor, og de skabte i det 20. århundrede den moderne storby, som han havde lagt den arkitektoniske og topografiske grund til. Af den grund er det ikke alene mærkeligt, men næsten forargeligt, at han ikke har fået en gade opkaldt efter sig. Det burde der gøres noget ved her i hans jubilæumsår!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.