Astronauter spiser yoghurt fra Arla

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA bestilte hos Arla i Brabrand 100 portioner meget langtidsholdbar yoghurt til rumfærgen Discovery, der først i juli rejste til den internationale rumstation.

Astronauterne ombord på den internationale rumstation elsker Arlas yoghurt.

Derfor bestilte den amerikanske rumfartsorganisation NASA 100 pakker med yoghurt, forud for rumfærgen Discoverys afrejse til rumstationen den 4. juli.

»Man bestilte yoghurten med blåbær/hindbær smag lige før Discovery tog af sted, så det er meget sandsynligt, at den havde pakker med til astronauterne i rumstationen,« fortæller projektleder Carsten Hallund Slot, der har ansvaret for Lacmos, Arlas udvikling af mejeriprodukter til rumfart.

Det er tredje gang, at NASA har bestilt yoghurt hos Arla. De første to gange med den 11 og 12 ekspedition til rumstationen blev varen testet, siden har den været en fast del af menukortet på rumstationen.

Carsten Hallund Slot fortæller, at yoghurten især spises ombord på den internationale rumstation, som forsynes med el fra solceller. Her er det sparsomt med drikkevand, så hvor det er muligt "smugler" man vand i astronauterne via føden.

Modsat er det i rumfærgen Discovery, hvor brændselsceller skaber elektricitet ombord. I den proces er masser af drikkevand et spildprodukt. I rumfartøjet spiller vægten på nyttelasten en afgørende rolle, ligesom der ingen plads er at rutte med. Derfor får folkene ombord typisk "tørfoder", som gøres spiseligt ved at tilsætte vand. Overskudsvandet fra Discovery pumpes over i rumstationen.

Det koster i øvrigt ca. 150.000 kr. for hvert kg nyttelast, der skal sendes af sted med Discovery.

Rum-yoghurten er udviklet hos Arla i Stockholm og Århus, og den produceres på en lille specialmaskine på Arlas mejeri i Brabrand. Der er tale om små ordrer, og man laver ikke særlig meget til lager.

To års holdbarhed

»Yoghurten, der uden problemer skal kunne holde sig frisk i to år, har amerikansk smag, men er ellers helt almindelig. Det er den efterfølgende varmebehandling og indpakningen i poser lavet af tyk, kraftig alufolie, der er speciel. Alt, der kan indeholde bakterier, og som sendes ud i rummet, skal steriliseres, så rum-yoghurten indeholder derfor ingen bakteriekultur.«

Arla har i flere år haft forskningsprojekt Lacomos til udvikling af mejeriprodukter til rumfarten. Det gør man ikke for at tjene på leveringer til rumfartsindustrien, men fordi der er fremtidsmuligheder i produkter, som kan holde i lang tid og uden at skulle på køl.

»Yoghurten kan blandt andet bruges som nødhjælp i katastrofesituationer, ja den kan rent faktisk kastes ud med fly uden at gå i stykker. Modsat yoghurt i bæger, som jo knuses, når det rammer jorden,« siger Carsten Hallund Slot, der også mener, at den særlige yoghurt kan blive til gavn for de mia. af forbrugere verden over, som ikke har et køleskab.

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.