Flere svenskere til medicinstudiet

Det er for alvor blevet populært blandt svenske studerende at sætte kursen mod Århus, når der står medicin på uddannelsesrecepten.

På bare et år er antallet af svenskere, der bliver tilbudt en plads på studieretningen, nærmest fordoblet fra 29 i 2005 til 56 i år. Det svarer til 14 pct. af det samlede antal studerende på medicin på Aarhus Universitet.

Ifølge studieleder ved Aarhus Universitet, Eva Theilmann, skyldes udviklingen en ny regel i beregningen af karaktergennemsnittet. Reglen giver ansøgere mulighed for at gange deres eksamensgennemsnit fra studentereksamen med 1,03, såfremt de har flere valgfag på højt niveau, end deres ungdomsuddannelse kræver.

Plads til ekstra fag

»Den regel gælder naturligvis også svenske ansøgere, og de har tilsyneladende haft meget bedre mulighed for at udnytte reglen, end de danske studerende har. De danske studenter, der netop har søgt optagelse på de videregående uddannelser, har typisk en matematisk eller en sproglig studentereksamen, som ikke har levnet særlig meget plads til ekstra højniveaufag. I Sverige har man derimod en mere modulpræget struktur, der giver bedre plads til ekstra fag,« siger Eva Theilmann, der er glad for de svenske studerende.

»Vi har kun gode erfaringer med svenskerne her på universitetet. De er dygtige og flittige, og det er det vigtigste for os. Om vi så får lægemangel i Danmark, det må politikerne tage sig af.«

Byens social- og beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard (V) sender på baggrund af de aktuelle tal en hilsen til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Det her problem har nået et bekymrende niveau, og der skal handles nu, så vi er klar med mere tidssvarende retningslinjer inden ansøgningsfristen næste år,« siger rådmanden, der samtidig peger på økonomien.

»Vi taler om dyre uddannelser, som tager seks et halvt år. Og når de svenske studerende er færdige med deres uddannelse, rejser de hjem til hjemlandet for at arbejde. Vi kommer til at stå i en situation, hvor vi har færre nyuddannede læger at tage af, når vi skal videreuddanne dem til speciallæger. Vi har et underskudsproblem i øjeblikket, og det her er bestemt ikke måden at løse det på.«

Grotesk situation

Ifølge Gert Bjerregaard kan man med fordel lægge et loft for antallet af udenlandske studerende på danske uddannelsesinstitutioner.

»Vi står i en grotest situation i øjeblikket. Vi rekvirerer læger udefra for at tilgodese de problemer, vi har på hospitalerne i dag, og med den anden hånd fylder vi universiteterne med udenlandske studerende, som forlader landet igen. Vi skyder os selv i foden og forværrer vores egen situation år for år.«

Udenlandske arkitekter

På Arkitektskolen Aarhus har man også fået flere udenlandske studerende. I år har 58 svenskere, nordmænd og islændinge fået tilbudt en plads på skolen mod 50 sidste år. Det svarer til 35 pct. af skolens studerende.

»Der er en generel stigning i antallet af ansøgere, og de studerende fra nabolandene er nok lidt bedre til at skrabe bonuspoint sammen,« mener studievejleder på Arkitektskolen Aarhus, Claus Effersøe, der har oplevet mindre sproglige barrierer på skolen.

»Der er en del af vores studerende, der taler folkelige skandinaviske sprog, men vi har naturligvis haft nogle mindre sprogvanskeligheder. Og vi anbefaler alle at tage et sprogkursus, så snart problemerne melder sig.«

kasper.schutt@jp.dk

jan.lauridtsen@jp.dk