Katinka har øvet sig til skolestart

I dag begynder Katinka Kilden i 0.g på Jellebakkeskolen. JP Århus besøgte hende søndag for at høre, om hun er klar til første skoledag.

Katinka viser sin lyseblå Bratz-skoletaske frem. Hun lyner en lomme op og tager et matchende penalhus frem. Katinka kigger ned i taskens store rum, hvor der ligger et par klip-klappere og en lyserød plastmappe prydet med billeder af Belle og Askepot.

Skoletasken var for længst pakket, da JP Århus søndag formiddag besøgte Katinka Kilden og hendes familie dagen før hendes første skoledag på Jellebakkeskolen i Risskov.

»Jeg er klar til den,« konstaterer Katinka, der er fem trekvart år.

Siden skoletasken blev købt i juni, er hun gradvist blevet skoleklar.

Lyst til at regne

Ifølge hendes forældre, Naja Kilden og Peter Jensen, har deres datter ikke snakket meget om at skulle begynde i skole. Men forældrene har bidt mærke i, at hun er blevet meget interesseret i at lære at regne, og hun efterlyser tit regnestykker. Da familien var i sommerhus, legede Katinka og en veninde også skole og snakkede meget om skoletasker. I maj, da hun så småt skulle til at tage afsked med børnehaven, mente Katinka ikke, at hun kunne begynde i skole uden at kunne cykle uden støttehul. Derfor øvede hun sig en hel weekend, og søndag aften var Katinka på dét punkt klar til at komme i skole.

Den kommende skolepige ser sig ikke tilbage over skulderen, når det gælder fortiden i Børnehaven Ellevang.

»Hendes selvopfattelse har ændret sig, siden hun stoppede,« fortæller Naja Kilden.

»Og der er kommet mere selvstændighed over hende,« tilføjer Peter Jensen.

Og som for at understrege faderens pointe forlader Katinka spisebordet i familiens åbne køkken og henter en teske i køkkenskuffen, så lillesøster Gertrud, tre år, kan røre kakaopulver ud i sin mælk. Katinka er blevet storesøster med stort S. Det har også været tydeligt sommeren over, da hun har været med i børnehaven for at aflevere sin lillesøster. Her er hun blevet spurgt, om hun har lyst til en dag i børnehave, men nej, Katinka ser sig selv som skolepige.

Da hun for 14 dage siden begyndte i skolefritidsordningen (SFO'en) på Jellebakkeskolen, følte Katinka for alvor, at hun var blevet skolepige. Hendes storebror, Sigurd på otte år, går også på Jellebakkeskolen, og de kommer til at gå i SFO sammen i et år. Således er skolen ikke ukendt land for Katinka, og hun er glad for, at Sigurd går på skolen.

»Det er rart, at han er der, for så er der jo én, jeg kender,« forklarer Katinka.

Adspurgt, hvad der bliver det bedste ved at begynde i skole, kan Katinka ikke helt komme i tanker om, hvad hun synes.

Nye venner

»Det bedste for hende bliver, at hun får en masse nye venner. Der har ikke været så mange store piger i hendes børnehave. Nu får hun mulighed for at knytte nogle flere sociale kontakter i skolen og SFO'en,« siger Naja Kilden.

Katinka nikker bekræftende.

Ud over de nye venner begynder hun sammen med sine bedste veninder, Sofie og Signe, og så bliver vuggestuevennen Andreas også at finde blandt de 19 klassekammerater i 0.g.

Katinkas mor og far har lavet en overraskelse til deres kommende skolepige søndag aften. Her skal de have hendes livret.

»Lasagne,« udbryder Katinka.

Hun smiler så bredt, at man kan se, at undermunden mangler en mælketand, som hun tabte i fredags.

Katinka henter det tøj, som hun har valgt at have på første skoledag, og viser det frem.

»En cowboynederdel og en T-shirt med perler på. Jeg har valgt det, fordi det er flot,« lyder det fra den nye skolepige.

jonas.hvid@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.