Tv-danser på et højere trin

Marianne Eihilt, kendt fra tv-programmet Vild med Dans, og hendes dansepartner gennem 16 år, Brian Eriksen, åbner 4. september danseskole i Århus midtby.

Bolig og livsstilsprogrammer har i de sidste par år ligget øverst på TV´s seerhitliste, skarpt forfulgt af danseprogrammer som Vild med Dans.

Mange danskere så med, da Marianne Eihilt i tv-programmet Vild med Dans lærte handymanden Erik Peitersen og VM-roeren Eskild Ebbesen at danse ti forskellige danse i løbet af kun ti uger. En ny omgang Vild med Dans er programsat til efteråret, og samtidig åbner Marianne Eihilt egen danseskole sammen med sin dansepartner gennem 16 år, Brian Eriksen.

»Nu er tiden kommet til at lave vores eget sted. Vi har altid haft en masse gode idéer, men som ansat instruktør kan det være svært at få dem realiseret, så derfor vil vi nu springe ud som selvstændige og gøre tingene på vores egen måde. Vi synes selv, at vi har lavet et koncept, som på flere måder adskiller sig fra andre danseskolers,« fortæller Brian Eriksen. Danseskolen kommer til at hedde "Let's Dance" og vil ligge i Teatersalen, Østergade 12, kun få skridt fra Sallingkrydset. En fin, gammel sal, som har været danseskole før for mange år siden.

Ballroom-stemning

»Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores medlemmer så flotte omgivelser med en ægte ballroom-stemning i stearinlysenes romantiske skær,« fortæller Marianne Eihilt.

»Her er også god udenomsplads med sofagrupper i tilstødende lokaler og en stor bar i salen, hvor man kan hygge sig før og efter undervisningen. Vi vil gerne skabe en hyggelig, afslappet atmosfære, hvor danseglæden er i centrum. Derfor har vi også fået designet vores logo med et hjerte i. Det gælder om at danse med hjertet,« mener Marianne Eihilt.

De to indehavere vil gerne have en god, personlig kontakt til deres medlemmer, og derfor har de afsat tid til at tale lidt med den enkelte før eller efter undervisningen.

Let's Dance vil have faste hold ugen igennem for begyndere, let øvede, øvede og rutinerede, herunder også børne- og teenagehold.

»Vi håber på en tilslutning i Århus på cirka 150-200 par, som tilmelder sig for en sæson på 27 uger. Hele sæsonen koster 1.500 kr. for én times undervisning om ugen, og er man forhindret i at deltage på sit faste hold en aften, er man velkommen på et af de andre hold en anden aften,« oplyser Marianne Eihilt.

Dans er god motion

En søndag i hver måned er der åbent for alle, også ikke-medlemmer, til at komme og danse et par timer om eftermiddagen. Her vil indehaverne være til stede med tips og vejledning, men ikke decideret undervisning.

»Vi kan mærke, at Vild med Dans har skabt en stor interesse for at danse, især hos mændene, som ellers tidligere blev slæbt med af deres kærester. Men dans er jo faktisk en af de få sportsgrene, som mænd og kvinder kan dyrke sammen, og vi har mange par, der nyder at tage en time ud af deres travle hverdag for at danse og være sammen. Og så giver det jo også god motion. Man får sved på panden,« konstaterer Brian Eriksen

Marianne Eihilt og Brian Eriksen på 31 og 32 år kommer oprindeligt fra Ålborg og Pandrup. Efter nogle år i Vejle kom de til Århus Sportdanser Forening, og i alt er det blevet til syv danske mesterskaber, to sølvmedaljer ved EM og en bronzemedalje ved VM i løbet af de 16 år, de har danset sammen. Dermed er de det par herhjemme, der har vundet flest mesterskaber. Alligevel valgte de i marts i år at stoppe karrieren som elitedansere.

»Det var en meget svær beslutning, og vi overvejede det længe, men vi kunne ikke mere finde tiden til at danse 100 procent. Så ville vi hellere stoppe, mens vi var på toppen og i stedet gå i gang med de nye udfordringer, der ligger i at drive en danseskole,« afslutter Marianne Eihilt.

Danseparret kommer ikke til mangle udfordringer, for ud over "Lets Dance" i Århus åbner de samtidig en afdeling af deres danseskole i Holstebro og Odder.

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.