Leder: Signalværdi

I ONSDAGS udviklede en demonstration foran Århus Rådhus sig til støtte til terrororganisationen Hizbollah og dens leder.

Støtten blev markeret med Hizbollah-flag, billeder af »vores ærede generalsekretær Nasrallah«, som demonstranter udtrykte det, og slagordene "Død over Israel, død over USA" fra talerstolen, alt mens demonstranter bifaldt med den arabiske udgave af ordene "Allah er stor".

Disse utilstedelige scenarier er faldet Kamran Tahmasebi, der er medlem af repræsentantskabet for foreningen Demokratiske Muslimer, så meget for brystet, at han har politianmeldt arrangørerne, dog ikke som foreningsmedlem, men som privatperson.

Han mener, at arrangørerne, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, skulle have hidkaldt politiet for at få demonstrationen opløst, da Hizbollah-tilhængerne overtog scenen.

Uden at foregribe eller blande sig i de juridiske aspekter, som politiet nu skal udrede, må det være tilladt at glæde sig over den signalværdi, som politianmeldelsen har.

I en tid, da herboende palæstinensere og sympatisører slipper af sted med at sige de frygteligste ting, er det velgørende at høre en stemme, der tør forfægte det danske demokrati, tør kalde Hizbollah ved det rette navn, terrororganisation, tør tale imod religiøs fanatisme, tør tale imod brugen af børn i propagandaøjemed og tør sige, at den opførsel og de holdninger, den bygger på, ganske enkelt ikke duer i forhold til integrationen.

Det kræver mod, og det har Kamran Tahmasebi med sine udtalelser og politianmeldelsen vist, at han har i denne sammenhæng.

Demonstrationens arrangører mener ikke, at man kunne have handlet anderledes, end man gjorde, men det må trods alt give stof til eftertanke, inden man næste gang skal have sit tilhørsforhold og sine sympatier luftet offentligt.

Ikke mindst kalder forløbet på selvransagelse hos næstformanden i Dansk-Palæstinensisk Forening, Fati el-Abed, der også er talsmand for Demokratiske Muslimer.

For udenforstående forekommer det mere end svært at forfægte begge foreningers holdninger, hvilket el-Abed retfærdighedsvis heller ikke gør, idet han afviser at kommentere, hvordan bestyrelsen i Demokratiske Muslimer ser på demonstrationen og dens forløb.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.