Farvel festival

Den 27. udgave af Danmarks Smukkeste festival rammer lige under den absolutte topkaraktér. Der mangler blot én stjerne på grund af musik-programmet, der savnede et par store, solide navne og på grund af det trykte festivalprogram, der var fyldt med fejl. Men alt i alt endnu en stor og flot festival i Skanderborg, hvor traditioner gik hånd i hånd med fornyelse og med en flot indsats, da festen var ved at drukne i regn.

Dyrehaven i Skanderborg,
Torsdag, fredag, lørdag
og søndag

Den 27. festival i Skanderborg er historie - og hvilken fest!

Igen gennemført ned i mindste detalje. Igen med denne dybe respekt for publikum, der i mange år har båret festivalen, der ikke uden grund kalder sig Danmarks Smukkeste Festival. Dette ikke alene på grund af dens unikke beliggenhed i Dyrehaven - bestemt også på grund af publikum og den gennemført afslappede, glade stemning, der stortrives i skoven.

At festivalens 27. udgave må nøjes med fem stjerner skyldes flere ting, men årets væsentligste indvending må gå på musik-programmet og præsentationen af dette.

Men lige inden, at jeg vender mig til dette, må lige noteres dyb respekt for den måde, som arrangørerne tacklede det voldsomme regnvejr lørdag på. Ingen er herre over vejret, men har man som festivalarrangør respekt for sit publikum, så søger man af al magt at dæmme op for de værste gener.

Og det gjorde man i Skanderborg.

Det svuppende muddertæppe i skoven og vandpytterne på udsatte steder, er der ikke meget at gøre ved ud over at iføre sig røjsere.

Men de steder, hvor vandet voldte virkelige problemer, blev det løst. Som foran højre Bøgescene, hvor der havde samlet sig så meget vand, at det mindede om en miniatureudgave af Skanderborg Sø.

Og så musik-programmet og præsentationen af dette:

Der er behov for opstramning på flere planer. Selvom der bestemt blev oplevet store koncerter i år, så manglede programmet et par gode store, markante navne udover de, der blev oplevet.

Et nyt eller nyere stort navn. Festivalen blev i år spillet hjem af de rutinerede gamle navne, selvom der bestemt gemte sig rigtig gode oplevelser på de mindre scener.

Mange pinlige fejl

Blandt de gamle kæmper, der trak festivalen hjem, var både Gnags og Motörhead, hvilket så kan lede over i en relevant indvending mod festivalens store grafisk lækkert udførte program: Der var ganske enkelt for mange pinlige fejl.

Ingen havde ulejliget sig med lige at tjekke blandt flere andre Gnags' eller Motörheads line-up anno 2006.

Gammelt billede af Gnags. I teksten nævnes hverken Mika Vandborg, Bastian Sjelberg eller Johannes Nørrelykke, der nu er faste medlemmer af bandet. Nævnt bliver derimod Ivan Sørensen og Jakob Riis-Olsen (begge også med på billedet), skønt disse har forladt Gnags.

I programmet omgives Lemmy Kilmister (Motörhead) af en guitarist og en trommeslager, der forlod trioen for mange år siden! Også galt med Toto-biografien.

Dette holder ganske enkelt ikke, idet mange jo selvsagt bruger det tykke program som guide til festivalens musikalske oplevelser. Stram op - det må i sandhed være, hvad der i tiden betegnes en ommer...

Det nytter ikke, at en seriøs festival ikke følger med i seneste udvikling i de bands, der præsenteres på den aktuelle festval.

Et vognlæs roser

Men når dette er sagt, så må igen væltes et vognlæs roser ud over arrangørerne for den måde skoven igen var forvandlet til et gigantisk festland. Her kommer ingen på siden af Danmarks Smukkeste Festival, der for længst har erkendt, at det ikke nytter at anbringe en stribe gode musiknavne på scenerne, når omgivelserne - miljøet - ikke udvikler sig med nye skæve, overraskende idéer.

Og hvad angår det sidste er man intet mindre end verdensmestre i Skanderborg. Og det nye område nede omkring Søbadet - Langtbortistan - fungerede godt og havde flot opbakning af publikum.

Musikalsk bredde

Et andet sympatisk træk ved festivalen er dens evne til at sikre musikalsk bredde. Og man viger heller ikke tilbage for at præsentere endnu ukendte navne på de mindre scener. Derfor passer et koncept som Starfighters perfekt ind i helheden.

Sidste år blev lanceret en ny scene: Blusen. Den fungerede igen i år, men måske burde den gøres lidt mere synlig. Som navnet antyder, er det blues-musikken, der er i centrum her, men måske burde man sprede den lidt mere ud, for at undgå noget sekterisk. Midnight Blues - for nu blot at nævne et enkelt navn - kunne snildt have spillet på Rytmehans.

Perfekt balance

Men som helhed betragtet: Endnu en generelt stor og flot festival i Skanderborg, hvor traditioner går hånd i hånd med fornyelse. Balancen er perfekt!

Tak for i år - vi ses igen anden weekend i august 2007.

uffe.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.